Af - 15/01-16 15:35; Opdateret: 25/05-16 11:29

Tør du følge med ned i rottens hule?Tør du følge med ned i rottens hule?

Under Københavns gader og byens pulserende liv snor kilometerlange kloakledninger sig ind og ud mellem bebyggelse og frie arealer. Hernede bor rotten. Danmarks skadedyr nummer 1.

storybild

(Billede: Bo Norström Weile)

Fra København til Côte d'Azur. Små 1.400 kilometer. Så langt ville de københavnske kloakrør og stikledninger række, hvis man lagde dem ud i et langt stræk.

På kryds og tværs under hovedstadens pulserende liv ligger rørene skjult for offentligheden og sørger for, at regn, pis og lort sikkert bliver ført væk til kommunens rensningsanlæg.

Midt i strømmen af urin og menneskeekskrementer bor den brune rotte. Danmarks underjordiske fjende nummer 1.

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange rotter, der lever i hovedstadens kloaknet, men følge Kim Maimann, miljøinspektør og en del af rottebekæmpelsen i Københavns Kommune, er det i hundredtusindvis:

Et skøn, som er baseret på nogle brøndmålinger foretaget for 8-10 år siden, siger 250.000 til 300.000 rotter. Men det kan både være færre eller flere.

I mandags fik metroxpress ekstraordinært sammen med Søndagsmagasinet på TV2 Lorry lov til at komme med Hofor - ansvarlig for vedligeholdelsen af det offentlige kloaknet i Københavns Kommune - ned i kloakken. Ned for at lede efter den langhalede gnaver, der ifølge Naturstyrelsen hvert år koster landets kommuner i omegnen af 100 milioner kroner.

Iført orange sikkerheds-gummidragter, der praktisk talt er vaders fra top til tå, kravler vi ned i undergrunden fra en legeplads på Østerbro. Helt præcis på hjørnet af Næstvedgade og Livjægergade.

Luften er fugtig og varm, imens lugten - en blanding af afføring og ammoniak - skærer i næsen. Ikke så voldsomt som frygtet, men nok til, at man har ikke lyst til at fylde lungerne med en dyb indånding.

Kloakken, vi træder ned i, er en cylinderformet murstenskloak fra starten af 1900-tallet. Der er cirka 160 centimeter fra gulv til loft, hvilket langt fra giver en ergonomisk korrekt arbejdsstilling. Enten er det ned i knæ, eller også må man fremad med bøjet ryg.

Ifølge vores kloak-guide, Johnny Pedersen, sektionsleder i Drift Spildevand hos Hofor, er det sjældent, at de gamle murstenskloakker går i stykker.

- Med tanke på, at de er mere end 100 år gamle, kræver de utrolig lidt vedligeholdelse, siger han.

Han har ret. Stenene står flot og ligner langt fra nogle, der blev lagt for adskillige generationer siden.

Det matte, brune vand, som strækker sig 15-20 centimeter op ad støvleskaftet, skvulper, når vi går. I skæret fra lommelygten, som Johnny Pedersen holder i hånden, og som er den eneste lyskilde i det forladte mørke, kan man se små menneskeekskrementer og afrevne stykker toiletpapir blive gelejdet afsted i stømmen.

På en lille ophøjning i gulvet holder en østerbrogensers efterladenskaber et velfortjent hvil, inden det næste skyl bringer den videre på dens sidste rejse mod de evige jagtmarker; kommunens rensningsanlæg.

De mange tons ekskrementer, der hver dag bliver skyllet ud i kloakken, gør gulvet fedtet og glat. I hvert fald for os mennesker, hvorfor man hele tiden skal sørge for, at gummistøvlerne finder fodfæste. For rotten er det en anden sag. Med dens knivskarpe kløer, dens lange hale samt en stærk og smidig krop kan den lodne gnaver så nemt som ingenting tage sig frem på det glatte underlag. Faktisk er rotter i stand til at kravle den lodrette vej op gennem faldstammen, hvorfor mellem 300-460 danske husstande hvert år oplever, at en rotte har forvildet sig op i deres toilet.

Men hvor er rotten nu? Vi befinder os midt i dens hule, men har indtil videre ikke set skyggen af dens lange, nøgne hale.

- Det er faktisk sjældent, vi møder levende rotter hernede. De bor som regel i de små stik, hvor vi ikke kan komme ind. Men med en kamera-robot hænder det, at vi støder på dem, fortæller Johnny Pedersen.

I kloakken har rotterne perfekte levevilkår. De er stort set altædende, men mæsker sig primært i vores afføring. Det er derfor, de holder til i de mindre stikledninger, som for eksempel går ud fra parcelhuse og private boligforeninger, hvor toiletterne er flest.

Rotter er heller ikke for fine til at give sig i kast med én af sine egne. Videooptagelser fra en rotterede under Blegdamsvej viser, hvordan den enes død - rent bogstaveligt - bliver den andens brød.

Johnny Pedersens rundtur i den gamle murstenskloak er slut. Rotten var der ikke. Eller jo, det var den, bare ikke lige dér, hvor vi kiggede efter den.

Inden vi kravler op i den friske luft igen - hvilket efterhånden føles tiltrængt - påpeger Johnny Pedersen nogle af de udfordringer, som Hofor kæmper med i vedligeholdelsen af hovedstadens kloaknet.

- Vi drifter og vedligeholder cirka 1.400 kilometer kloaknet. Det koster hvert år 50 millioner kroner, og det er typisk sætningsskader, slitage eller rødder fra træer, der vokser ind i kloakken, der er problemet, siger han og peger på nogle lange, slimede gevækster, der hænger ned fra den afrundede væg.

Håbet om at se en rotte er dog ikke helt slukket. Johnny Pedersen har lovet at tage os med ud i et såkaldt forsinkelsesbassin ude i Sydhavnen. Det er her, de massive masser af regnvand bliver ledt hen i forbindelse med et skybrud.

Efter en lang tør periode, vil der i forbindelse med kraftige regnskyl være mange døde rotter i vores forsinkelsesbassiner. Jeg har ikke tal på hvor mange, men det er rigtig mange.

Forsinkelsesbassinet ligger cirka 20 meter under jorden og fylder et areal på 15.000 m3. Når København rammes af de voldsomme skybrud, som især efteråret har budt på de seneste år, fyldes bassinet fra gulv til loft. Lige nu er det tomt, og der ligger kun omkring 10 centimeters slam på gulvet.

Hvis lugten i kloakken var slem, kan den her ganges med 100. Lugten af lort - ja, nærmest rådden lort - er så stærk, at det svier i øjnene, og man overvejer, om luften overhovedet kan være sund at få ned i lungerne!?

På rækværket ned af trappen hænger der et brugt bind. Et 'levende' bevis på hvor højt vandet står, når regnen falder tungt.

På vej ned af trappen, får vi belønningen. Johnny Pedersen har holdt, hvad han lovede. Godt nok er der ikke meget spræl i dem, men rotter er det. To af slagsen - mere eller mindre splattet ud på trappen - med halen hængende ud over trinnene.

Missionen er lykkes. Rotten er fundet. Nu kalder den friske luft. Seriøst. Man fornemmer nærmest, hvordan stanken er på vej til at trænge igennem den næsten hermetisk lukkede gummidragt. Måske er den stillestående luft i det åbne kontorlandskab hjemme på redaktionen ikke så tosset endda?

Oppe fra kloak og forsinkelsesbassin kan vi gøre status: Rotten blev lokaliseret, men desværre ikke i form af en vibrerende rotterede med langhalede gnavere hvirvlende ind og ud af hinanden. I denne ombæring kunne det kun blive til (sølle) to rotter. Som oven i købet var døde.

Men rotten er dernede. Det ved vi. Dugfriske tal fra Københavns Kommune viser, at rotteproblemerne følger den kedelige, opadgående kurve, der har tegnet sig de seneste år. Fra i 2012 at ligge på cirka 4.400 anmeldelser nåede problemerne sidste år hidtil usete højder. 7.314 henvendelser modtog kommunen i 2015. En stigning på 8 procent i forhold til året før.

Er du interesseret i at se mere fra rundturen i Københavns kloakker, kan du se med på TV2 Lorry nu på søndag, hvor Søndagsmagasinet klokken 19.30 sætter fokus på rotten. Tak fordi, du tog med ned i rottens hule.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?