Af - 18/08-16 04:00; Opdateret: 18/08-16 08:32

FEATURE: Hvis ikke jeg er en pige, hvad er jeg så?FEATURE: Hvis ikke jeg er en pige, hvad er jeg så?

Silas blev født i en pigekrop, men han har aldrig følt sig hjemme i den. Nu har han fået fjernet sine bryster. Og selv om blodet sivede fra fire slanger i hans krop, var det den bedste dag i hans liv.

Jeg ved ikke, om jeg altid har følt mig som en dreng. Men jeg har aldrig følt mig som en pige.

Sådan siger 20-årige Silas.

Silas blev født med et kvindeligt kønsorgan og fik derfor oprindeligt navnet Kia og et lige ciffer til sidst i sit personnummer. Som barn tænkte Kia ikke så meget over det med at være en dreng eller en pige, for Kia havde travlt med at spille fodbold og klatre i træer sammen med sin bror og sine fætre. Men da puberteten begyndte - og to ømme kugler begyndte at titte frem på brystkassen, og der kom blod i underbukserne - kom spørgsmålene: Hvad er jeg så? Hvis jeg ikke er pige?

- Jeg havde en mærkelig følelse af, at alt det, der skete med min krop … det var helt forkert. Når jeg så på min krop kunne jeg blive helt ked af det … for det var ikke dét, jeg ville. Det var ikke dét, der var meningen … Med mig.

Langsomt opstod en bevidsthed om en uoverensstemmelse mellem krop og sind.

Jeg havde menstruation flere gange, før det gik op for mig, at det her ville fortsætte. Det var det værste tidspunkt for mig. Det var meget slemt.

En YouTube-video fik det hele til at falde på plads. På skærmen fortalte en mand, at han er født i en kvindekrop, men at han føler sig som en mand. Han kaldte sig for transkønnet. Pludselig opstod en følelse af genkendelse.

Alligevel var det svært for den unge transkønnede at fortælle det til sine forældre. Men en dag sagde Kia det endelig til sin mor, der sad i sofaen og så fjernsyn.

- Lad os nu se. Det kan være det går over, sagde hun.

Men det gjorde det ikke, for det var ikke noget, der var opstået. Det havde altid været sådan.


Alle billederne fra barndommen viser en pige med kort hår i drengetøj, men omkring 14 års alderen sker der pludseligt noget. De store trøjer bliver skiftet ud med små toppe for en stund og håret bliver længere.
- Jeg følte, at jeg skulle begynde at være en pige. Men det faldt mig ikke naturligt at sætte hår og lægge makeup.

Kia begyndte igen at gå i drengetøj, men der var stadig udfordringer. Hun elskede at tage på stranden, men efter puberteten og brysternes fremkomst, kunne hun ikke længere lide det. Ikke engang selvom hun havde t-shirt på. Hun vidste, at hun havde brug for at skifte køn.

Første skridt blev at skifte navn til Silas og få skiftet det sidste ciffer i personnummeret, og så blev hun til han på papiret.


TRANSITIONEN

Tænker du på dine forældre, når du onanerer? Kan du lide at se på dine søskende, når de er nøgne? Tænder du på dyr?

Sådan lød spørgsmålene, som Silas blev mødt af inde på Sexologisk Klinik i København i januar 2014. Silas tog hele vejen fra Horsens for at komme til en samtale i håbet om at kunne blive godkendt til hormoner. Det er det eneste sted i Danmark, der hjælper transkønnede med det fysiske kønsskifte. Der skal han have en diagnose som transkønnet af dem, hvis han vil gå igennem det danske sundhedssystem.

- Jeg forstod ikke, hvorfor de skulle stille de spørgsmål. Det har jo ikke noget at gøre med, om jeg er transseksuel.
Silas er chokeret over måden, han bliver behandlet på, og da han efterfølgende får at vide, at de ikke kan hjælpe ham, tager han sagen i egen hånd. Han beslutter, at han vil til udlandet og have sine bryster fjernet.

Jeg havde sparet 10.000 kroner sammen siden min konfirmation, og så sagde min far, at han ville give de sidste 20.000 kroner. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor lykkelig, jeg var.

Faderen tager også med, når Silas i april 2015 tager til St. Josef-Hospital i Troisdorf i Tyskland. Her får han lavet en keyhole operation, hvor lægerne fjerner brystvæv og fedt gennem brystvorten, som også bliver opereret mindre.


- Det er først, da jeg ser mig selv uden vesten, at det rigtigt går op for mig. Det var en helt vildt fantastisk følelse. Det gjorde mig mere fri, fordi jeg ikke længere skulle skjule mig.
Det bliver også en tysk læge, der hjælper Silas med at få mandlige hormoner, som han skal tage resten af livet. Han betaler selv for behandlingen, som han har været på i to måneder indtil videre. Der er allerede sket store fysiske og psykiske ændringer, stemmen er blevet mørkere, og han er nået frem til en større accept af sig selv.


FREMTIDEN
Efter brystoperationen kan Silas gå på stranden igen uden at have det dårligt over sin krop. Det føles dejligt at mærke vandet mod brystkassen, som nu er flad og derfor ikke længere gemt væk under en t-shirt. Han drømmer om at gå til svømning, men han er stadig ikke klar.

- Jeg elsker at svømme, og jeg vil rigtig gerne gå til svømning, men jeg har ikke været i svømmehallen siden puberteten.

For selvom Silas ikke længere har bryster, har han stadig et kvindeligt kønsorgan.

Der er mange udfordringer i forbindelse med at gå i svømmehallen. Hvor skal jeg for eksempel klæde om henne?

Den unge transkønnede har fået det bedre med sin krop efter de første skridt i transitioneringen, men han tænker alligevel over, hvad omverdenen tænker.

- Det er ikke for min egen skyld, at jeg ikke går i svømmehallen. Det er fordi, at jeg ikke vil støde nogen, og jeg tænker på, om de kan holde ud at se på mig.

Han har altid gået på drengetoilettet, fordi han stadigvæk havde mulighed for at lukke døren.

- Drenge går jo bare på toilettet for at tisse. De går ind og ud, ikke som piger, der står og lægger makeup og taler.

Silas havde hele tiden troet, at han ville være tilfreds nu, hvor han har fået fjernet sine bryster og er starter på hormoner. For det var egentlig det, som han gerne ville. Men nu er den 20-årige transkønnede alligevel kommet i tvivl om, hvorvidt han skal beholde sit kvindelige kønsorgan eller få det fjernet.

- Jeg kan kigge på min krop og være tilfreds med resultaterne. Men når man er på hormoner, kan der komme komplikationer med livmoder og æggestokke. Så de burde blive fjernet.

Desuden er det kvindelige kønsorgan også generende, når Silas har sex med sin 12 år ældre mandlige kæreste. Ikke for kæresten, men for Silas selv.

- Før jeg startede på hormoner, havde jeg det meget svært med det. Jeg ville ikke engang have, at min kæreste skulle kigge på mig. Nu kan jeg bedre holde det ud. Og jeg er nødt til at acceptere, at det er sådan, jeg er. Selvom det stadig er mærkeligt, når vi har sex. Men jeg kan jo ikke lige gøre noget.

Silas er endnu ikke klar til at træffe beslutningen om, hvorvidt han skal have sit kvindelige kønsorgan fjernet eller ej. Lige nu arbejder han mest bare på at acceptere sig selv, som han er. Alligevel kan han ikke undgå at tænke på fordelene ved at lade tingene blive, som de er nu.

Når man indgår i et homoseksuelt parforhold, er det jo smart, at den ene af os har en livmoder.

Men han har ikke lyst til at skulle føde et barn. Og han er bange for, at det vil føles for kvindeligt at være gravid. Desuden ville han også skulle stoppe på de mandlige hormoner, og det ville betyde, at de ændringer , måske ville forsvinde igen.

- Der er flere overvejelser, når man er transkønnet.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?