Metroxpress

“En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu”

Hvis blå blok den 18. juni henter den valgsejr, der har været ventet lige siden det seneste folketingsvalg, er der én mand, som kommer til at få ekstraordinær indflydelse på, hvordan politikken skal føres: Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.
Men hvem er manden bag ...

- Ja, det rygte gik engang. Men det har jeg altså ikke.

Kristian Thulesen Dahl forsøger at grine lavmælt, men hans irritation er ikke til at tage fejl af.

Den 45-årige formand for Dansk Folkeparti er kendt for sit pletfrie og pressefoldede image, der leder tankerne i retning af en nyrenset, rødternet middagsdug. Et ry, han næsten værner mere om end svinekød og dannebrog, og som virker næsten umuligt at sætte spørgsmålstegn ved, som han sidder der ved det sirligt dækkede mødebord med den sorte kaffe, Karen Volf-småkagerne og de små servietter med Dansk Folkepartis logo.

Men konfrontationen med det sejlivede rygte, der har spøgt i det fjerne siden begyndelsen på hans politiske karriere, bryder alligevel hans kontrollerede facade en smule:

Rygtet om, at Kristian Thulesen Dahl har været medlem af Scientology!

Rygtet begyndte at svirre i begyndelsen af 90’erne om den unge velfriserede fremskridtsmand, som altid fulgte trofast i hælene på Pia Kjærsgaard og aldrig trådte ved siden af. Det blev spredt i Fremskridtspartiets folketingsgruppe, efter at et medlem blandt andet havde modtaget et anonymt brev på sin privatadresse, hvor partiet blev advaret mod Kristian Thulesen Dahls forbindelser til den religiøse sekt.

Flere kilder har uafhængigt af hinanden nævnt rygtet over for metroxpress, men var der hold i dem? Var Kristian Thulesen Dahl et aktivt medlem af Scientology? Eller forsøgte onde tunger blot at sprede rygtet for at miskreditere den fremadstormende Thulesen Dahl ved at udstille ham som en del af sekten omkring Pia Kjærsgaard, der var godt i gang med at overtage styringen af Fremskridtspartiet?

Kristian Thulesen Dahl husker tydeligt, hvordan han blev gjort opmærksom på rygtet, der blandt andet blev spredt af topfolk i partiet, da han som ung fremskridtsmand blev en aktiv spiller i en til tider brutal politisk krig.

- I Fremskridtspartiet var der mange krige, der kørte uafbrudt. Det var benhårdt. På den måde overrasker det mig egentlig ikke rigtig, at nogen kunne finde på at sætte de rygter i omløb. Det har heller aldrig betydet ret meget, for det er meget enkelt:
Har jeg nogensinde haft noget med Scientology-bevægelsen at gøre?
Nej, det har jeg ikke, slår Kristian Thulesen Dahl fast, da metroxpress møder formanden på hans Christiansborg-kontor.

Meningsmålingerne spår lige nu Dansk Folkeparti til at få et historisk godt valg, og flere taler om, at partiet vil med i en regering med Venstre.

Men hvem er manden, der har sendt Dansk Folkepartis meningsmålinger på himmelflugt?

Metroxpress har talt med flere end 30 kilder, som har været tæt på Dansk Folkepartis formand. De har kendt ham, fra han som 15-årig blev draget ind i politik af sit store idol Mogens Glistrup, til han i 2012 afløste sin politiske moderfigur, Pia Kjærsgaard, som formand for Dansk Folkeparti.


25 øre her og 25 øre der

Historien om Kristian Thulesen Dahls vej til formandsposten i Dansk Folkeparti tager sin begyndelse i den lille by Nørre Snede i Østjylland. Her blev den spinkle lyshårede Kristian og hans to storebrødre, Jens Henrik og Jakob, opflasket med politik. Far Anders og mor Inge stemte på Det Radikale Venstre. Drengene gik på Nørre Snede Centralskole, hvor begge forældre var lærere. Og når de kom hjem, blev børnene opdraget til at argumentere for deres sag.


- Jeg kom fra et hjem, hvor diskussionen var et plus. Min far kunne finde på at tage det modsatte synspunkt bare for at teste os, for at se om vi kunne argumentere for vores sager. Det kan jeg jo se nu, siger Kristian Thulesen Dahl, der fik sin første blazer, inden han var begyndt i 3. klasse.

Ved siden af lærertjansen drev hans far en tobaksforretning og sidenhen også en legetøjsbutik, hvor Kristian hjalp til og tjente sine første penge. Han fik sit første job i den lokale brugs som 12-årig. Han spinkede og sparede og satte hver en 25-øre ind på sin opsparing.

- Jeg kunne godt lide at sidde og nørkle med et regnskab over det, jeg tjente. Jeg førte det ind i et skema. Der skulle være styr på det, husker han i dag.

Den punktlige mentalitet tog han med sig i skole. Da han på et tidspunkt var blevet formand for elevrådet, fik skolens ledelse en lektion i regelrytteri af den unge Thulesen Dahl. Da en af lærerne var blevet grebet af stemningen og havde holdt brandudsalg på is i skolens madbod, blev Kristian fortørnet. Han var ikke blevet hørt, før priserne blev dumpet, og han kunne til sin store forargelse konstatere, at mange elever havde smidt deres madpakker ud til fordel for en is fra skoleboden.

Kristian gik til skoleinspektøren og fik til sidst gennemtrumfet, at læreren fik en reprimande for ikke at have taget elevrådsformanden med på råd. Læreren blev efter sigende så rasende, at han nægtede at have noget med skolens kiosk at gøre igen.

Ved siden af skolen gik Kristian til fodbold og skak. Det foregik i første omgang på skolen, men da hans jævnaldrende ikke var helt så vilde med det strategiske brætspil som ham, rykkede han over til de voksnes skakklub i byen.


Forført af Glistrup

Da Kristian var 10 år, havde dansk politik været på kogepunktet igennem det meste af 1970’erne. Hans far havde gennem sin forretning oplevet, hvor svært det kunne være at få det til at løbe rundt, når han samtidig skulle bokse med det offentlige bureaukrati.

Som en politisk åbenbaring tonede Mogens Glistrup frem på tv-skærmen og erklærede krig med det offentlige 'papirnusseri'. Kristians far meldte sig ud af Det Radikale Venstre, som ellers var en nedarvet politisk overbevisning fra hans far, og gik aktivt ind i Fremskridtspartiet. Det fik også Kristian til at se sig omkring. Han kontaktede samtlige partier og fik tilsendt deres partiprogrammer, fortæller han, og valget faldt efter kort tid på Fremskridtspartiet.

Mogens Glistrup. Politiker. Stifter af Fremskridtspartiet og folketingsmedlem for det fra 1973 til 1990. August 1987. I JP 30/8 87. (Carsten Ingemann/Polfoto)
Mogens Glistrup. Politiker. Stifter af Fremskridtspartiet og folketingsmedlem for det fra 1973 til 1990. August 1987. I JP 30/8 87. (Carsten Ingemann/Polfoto)


- I slutningen af 1970'erne var der rigtig mange, som havde den fascination af Glistrup. Der var en bølge imod bureaukrati og papirvælde, som Glistrup satte ord på. Det, kunne jeg også mærke hjemmefra, var tillokkende, siger han.

Det kulminerede i den første store forelskelse. Under et debatmøde på Nørre Snede Kro, hvor Mogens Glistrup kom forbi på en af sine danmarksturneer, ramte den ham som et lyn. Blandt tilhørerne sad den dengang 13-årige Kristian, der var mødt op alene for at se den bornholmske giraf med de vilde fagter og holdninger.

- Jeg kan huske den der store mand, der stod i døråbningen og sagde ‘goddaw’ til alle i en stopfyldt sal på kroen. Min hånd forsvandt fuldstændig i hans, fortæller Kristian Thulesen Dahl om det første møde med idolet.

- ‘Goddaw og velkommen til. Det var da godt nok hyggeligt,’ gengiver han med syngende bornholmsk accent.

- Jeg stillede et spørgsmål, og han svarede på det. Hold da op, tænkte jeg. Jeg kan ikke huske, hvad jeg spurgte om, og det er også fuldstændig ligegyldigt. Men det var den enkeltstående oplevelse, der gjorde, at jeg fik antændt den politiske bacille i kroppen, siger Kristian Thulesen Dahl.


Mens andre begyndte at ryge hash, køre på tunede knallerter og afprøve grænser, valgte Kristian en anden type 'ungdomsoprør', som han selv beskriver det.

- Hvis jeg har haft et lille ungdomsoprør, i forhold til hvor jeg kommer fra og den, jeg er i dag, så var det i forhold til den økonomiske liberalisme. At du skal have personlig frihed, og at skatten skal ned, fortæller han.

Den personlige frihed kørte dog både med hjelm og inden for fartgrænserne. Så da Kristian ligesom de andre drenge i Nørre Snede fik en knallert, ville han ikke køre ulovligt ved at udbore den.

- Jeg valgte at gøre noget, der er anderledes. Når vi skulle køre til Rørbæk Sø, der ligger cirka otte kilometer fra Nørre Snede, så måtte jeg køre en halv time i forvejen. Så passede det med, at de kom og overhalede mig, nogenlunde inden vi var derude, husker Kristian Thulesen Dahl, som godt kan forestille sig, at de andre drenge syntes, at han var lidt speciel.

- Det kan godt være, at de grinte af mig, men så var der ikke mere i det.


"Han blev rasende"

Som taget ud af en yuppie-80'er-film traskede Kristian Thulesen Dahl ind på Tørring Gymnasium i fuldt politiker-outfit. Altid i skjorte og med en stopfyldt Cavalet-taske, der var stor og klodset som en lægetaske, mens de andre kom slentrende med en Fjällräven over skulderen og løst tøj. Vennerne fra dengang husker ham ikke som en outsider, selv om han skilte sig ud.

Kristian Thulesen Dahl mener heller ikke selv, at han havde noget problem med at køre sin egen stil.

- Der er mange, der tror, at de skejer ud i deres gymnasietid. Men de skejer i den samme retning alle sammen, så det virker ikke, som om de skejer ud, når alle skejer til Fjällräven. Jeg skejede så også lidt ud, men i en anden retning, siger Kristian Thulesen Dahl, der gik på den musisk sproglige linje.

Han havde desuden adopteret Glistrups gestus fra Nørre Snede Kro og gav hånd, når han mødte om morgenen, husker en af hans klassekammerater, Morten Brok, fra den sproglige musikalske linje.

- Han sagde næsten altid god morgen og gav hånd til alle. Han lavede lidt sjov med den formelle stil. Han gjorde allerede dengang en dyd ud af det politiske.Morten Brok

Kristian Thulesen Dahl var erklæret fremskridtsmand og nægtede at følge med strømmen på gymnasiet og blive en del af Operation Dagsværk, som blev organiseret af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Han valgte derfor Konservative Gymnasiaster, som til hans store fortrydelse senere viste sig at have en tæt forbindelse til Det Konservative Folkeparti, selv om han var blevet forsikret om det modsatte.
Her trådte han for alvor i karakter, da Operation Dagsværk et år skulle støtte skoleprojekter i Nicaragua, hvor de venstreorienterede sandinister havde overtaget magten efter en meget USA-venlig leder. Konservative Gymnasiaster med Kristian Thulesen Dahl i spidsen var meget imod indsamlingen, og han insisterede derfor på at modtage eneundervisning på skolen, mens de andre elever samlede penge ind.

- Han forlangte at få undervisning, som en af de få på skolen. Hvor de fleste af os havde øjnet en nem fridag i det gode vejr, så stod han fast på sit. Han var ikke bange for at gå imod strømmen, siger en anden klassekammerat, Brian Dam Sørensen.

Men det stoppede ikke ved det. For Morten Brok og en anden elev på skolen følte sig provokerede af, at Kristian Thulesen Dahl ikke ville støtte op om Operation Dagsværk-indsamlingen.

- De harcelerede mod Operation Dagsværk og kaldte det venstreorienteret propaganda, fortæller Morten Brok.

Sammen med en anden elev skrev han et ironisk læserbrev til den lokale avis, hvori de bakkede fuldt og helt op om Konservative Gymnasiasters holdning til indsamlingen.

- Vi skrev noget i retning af, at det jo også er for dårligt, at man i et land med stor fattigdom vil lære folk at læse og skrive. Vi bakkede op om diktaturet. Vi havde underskrevet indlægget med den fiktive forening 'Fascistiske Racistiske Gymnasieelever', fortæller Morten Brok, som tydeligt husker Kristian Thulesen Dahls reaktion.

- Han blev rasende og nævnte ord som injurier flere gange. Det der med morgenhåndslag, det udeblev i noget tid efter Operations Dagsværk-læserbrevet, griner Morten Brok.


Klaver-Kristian

Morten og Kristian sang i skolens kor sammen, og som Morten beskriver det, 'var det både sjov og ballade til de kor-sammenkomster', hvor Kristian ofte satte sig ved klaveret og gav et nummer.

Hans glæde for musik fik ham også til at melde sig til et band, da der blev annonceret efter medlemmer på gymnasiet. Blandt bandmedlemmerne var Cecilie Beck, der i dag er vært på TV 2. Hun var forsanger, Kristian spillede keyboard, mens en lærer bestyrede guitaren i det seks-syv mand store band.

- Vi spillede alle de gode gymnasieklassikere som Creedence, Gasolin og sådan noget, siger Cecilie Beck, som husker, hvordan Kristian altid holdt sig på god fod med alle på skolen.

TV-journalisten Cecilie Beck fylder 40 år lørdag d. 2. oktober 2010. (Carsten Snejbjerg/POLFOTO/arkiv
Carsten Snejbjerg/POLFOTO/arkiv


- Han var en utrolig vellidt fyr, som aldrig rigtig gik ud i de ekstremer. Han var aldrig kedelig, men holdt balancen og var et meget socialt menneske. Han gik bare ikke amok. Og så var han typen, der gik efter at finde sig en kæreste frem for at jagte onenightstands til festerne, fortæller Cecilie Beck og tilføjer:

- Han var den søde, sjove, vellidte fyr. Han var ikke en del af det avantgarde og ikke til fals for modediller, og han sprang ikke med på hippie-vognen sammen med den venstreorienterede del af gymnasiet. Han testede ikke grænser som mig, griner hun.


Åbne grænser, tak

Et af Fremskridtspartiets stærkeste lokale kort i 1980'erne var Ole Pilgaard Andersen. Han var med til at opdage den unge Kristian Thulesen Dahl og få ham med i bestyrelsen i vælgerforeningen.

- Det var en ung og talentfuld mand, der som 15-årig kom ind i partiet. Vi var nogle stykker, der fik øjnene op for ham. Vi kørte forbi og hentede ham, når vi skulle til møder, for han havde jo ikke fået kørekort endnu, fortæller Ole Pilgaard Andersen, der havde fulgt Kristian, siden han så ham første gang ved debatmødet med Glistrup to år tidligere.

- Hans store interesse var utrolig usædvanlig for en så ung knægt, som i den grad var både velvidende og en samfundsmæssigt kolossal kapacitet, i den alder, han havde, husker Ole Pilgaard Andersen, der sidenhen 'overdrog' sin valgkreds i Give til Kristian Thulesen Dahl.

Han fortæller, hvordan han sammen med en anden lokal fremskridtsmand, Kaare Graversen, så en stor stjerne i den unge politiker:

Vi vidste godt, at han ville blive en af de personer, som en dag kunne blive statsminister.

Kristian Thulesen Dahl engagerede sig i Fremskridtspartiets Ungdom. Her dannede han sine første alliancer i partiet, hvor fløjene så småt var begyndt at blive trukket op.

En af slut-80’ernes store diskussioner gik på flygtningepolitikken. Mens moderpartiets frontmænd kom med voldsomme udtalelser om folk fra andre lande, følte den dengang 19-årige Kristian Thulesen Dahl sig i 1988 nødsaget til at gå en anden vej.

Hans tidligere modstand mod Operation Dagsværk var nu vendt.

Sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd førte organisationen kampagnen 'En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu'. Kristian Thulesen Dahl fik efter hårde forhandlinger gennemtrumfet, at FPU skulle støtte kampagnen. Han argumenterede blandt andet med, at det ville styrke partiet blandt gymnasieeleverne.

I dag bakker han stadig op om sloganet ‘en fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu’.

- Det budskab, synes jeg, sådan set var rigtig og er rigtig. Det, mener jeg, er et faktuelt udsagn. Der kan jeg godt synge med på Gnags' sang. Det har bare ikke noget at gøre med, at samfundet kan holde til ikke at være styret i forhold til indvandring, siger Kristian Thulesen Dahl i dag.

Et par år senere skrev han – nu som formand for FPU – et indlæg om, hvordan alle skal have ret til at bosætte sig, hvor de vil i verden.

Vi mener, at alle skal kunne rejse frit i hele verden uden snærende bånd og mure. Om du derfor kommer fra Irak, Frankrig eller Honolulu, skal ikke forhindre dig i at rejse til England, Sverige eller Danmark. Kristian Thulesen Dahl - Bladet Ungdommens Fremskridt.


Han slog dog samtidig til lyd for, at man kun skulle støtte danske statsborgere økonomisk. Gjorde man det, var der derfor ‘ikke væsentlige argumenter for at fastholde lukkede grænser og dermed mindske den personlige frihed til at bevæge sig frit’, skrev han.

I dag er han og Dansk Folkeparti slået ind på en noget anden politisk løbebane. Og han beskriver sine egne udtalelser fra dengang som naive.

- I Fremskridtspartiets Ungdom havde vi mange diskussioner om den slags ting. Vi havde mange liberale folk. Enhver er sin egen lykkes smed. Der var en tanke om at lade alle rejse frit. Det var naivt, når man ser på det, siger han i dag.

Han holder fast i, at det var kortvarig, ungdommelig flirt med en holdning, der gik den modsatte vej end resten af partiet, ved at argumentere for, at alle nationaliteter skal kunne leve i Danmark, hvis de ønsker det.

Men hvordan kan man gå fra at have sådan en holdning til det stik modsatte?

- Jeg gik ind i Fremskridtspartiets Ungdom meget tidligt. Hvis jeg havde et lille oprør, så var det det med økonomisk politik. Jeg fik en snert af, at økonomisk frihed var vigtig. Skatten skulle bare væk. Det blev jeg fanget ind af de første år. Indtil jeg begyndte at reflektere over, hvad der var rigtig og forkert. Det er en naiv holdning, at man kan lade være med at have regler om, hvor folk kan rejse hen, altså ikke som turist, men at bosætte sig, og så tro, at det ikke har konsekvenser, lyder det fra Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl 1994 (Polfoto) Kristian Thulesen Dahl 1994 (Polfoto)

Under Pias vinge

Kristian Thulesen Dahl steg hurtigt i graderne i Fremskridtspartiet, hvor han var kommet under Peter Skaarups vinge og fra første færd sluttede sig til Pia Kjærsgaards fløj i partiet. ‘Pianisterne’ blev gruppen omkring Pia kaldt. På den modsatte side stod ‘Behnkebiderne’ med Kim Behnke i spidsen.

- Det var en meget ung Kristian Thulesen Dahl, jeg kom til at kende. Han var meget, meget flittig og ambitiøs. Og satte sig godt ind i tingene, husker Pia Kjærsgaard.

- Der var så meget tumult i partiet dengang, hvor han sammen med Skaarup stod på min linje, siger Pia Kjærsgaard, der siden dengang har haft et tæt forhold til sin kronprins i Dansk Folkeparti.

Vi har haft mange sociale ting sammen. Vi kender hinandens familier og har været til middag hos hinanden. Han har tit været herovre og ikke rigtig fået rent nok tøj med, og så har han lånt af Henrik. Han havde glemt sin hvide butterfly, da vi skulle op til dronningens 75-års fødselsdag, og så måtte han låne en af Henriks. Pia Kjærsgaard


Hun fremhæver, at den helt store forskel på hende og Kristian Thulesen Dahl er deres måde at håndtere følelser på.

- Han er jo egentlig meget lukket. Jeg er meget et følelsesmenneske. Der er ingen tvivl om, hvilket humør jeg er i. Der er han helt anderledes. Han bringer ikke følelsesemner op, siger Pia Kjærsgaard.

Aage Brusgaard, der var gruppeformand i Fremskridtspartiets folketingsgruppe, da Kristian Thulesen Dahl blev valgt ind, husker også den unge ambitiøse jyde.

- Han var jo allerede dengang en begavet mand. Jeg har altid godt kunnet lide ham. Han var altid disciplineret på de områder, han var ordfører på, siger Brusgaard.

Han husker ikke Kristian Thulesen Dahl som nogen synderligt social person i begyndelsen.

- Om sommeren, hvor vi tit arbejdede til ved nitiden om aftenen, tog vi i Grøften og spiste bagefter. Han var ikke typen, der fulgte med. Han studerede også dengang, så han var ikke så meget med socialt, siger Aage Brusgaard.


Bruddet

Spændingerne i partiet løb dog med det meste af opmærksomheden, og det er også det, der prægede Kristian Thulesen Dahls tid i toppen af partiet. Pia Kjærsgaards fløj i partet var imod EU, men gik ind for en stram udlændingepolitik og en stor offentlig sektor. Mens Kim Behnke, som havde flertal i hovedbestyrelsen, var tilhænger af EU og ville have skatten sat ned.

Uenigheden kulminerede under et landsmøde i 1995. Her forsøgte Kims behnkebidere at få smidt Kristian Thulesen Dahl ud af hovedbestyrelsen. Under landsmødet viste det sig, at Behnkes folk havde flertal i hovedbestyrelsen, og det forsøgte de at udnytte til at skille sig af med Pia Kjærsgaards vigtigste kort. Men uden held.

Den 6. oktober 1995 sagde pianisterne så farvel til Fremskridtspartiet og stiftede Dansk Folkeparti.


De tidligere medlemmer af Fremskridtspartiet Ole Donner, Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Poul Nødgaard fejrer at de har samlet underskrifter nok til at opstille det nye parti Dansk Folkeparti i 1995. (Polfoto)

Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard, Ole Donner og Poul Nødgaard var de udbrydere, der sad i Folketinget. Et udbrud, som Thulesen Dahl var hovedarkitekten bag, mener Ole Pilgaard Andersen, der i dag sidder i byrådet i Horsens for Dansk Folkeparti.

Det nye Dansk Folkeparti, der tonede frem på billedrørsskærmene med dannebrogsflag, nationalkonservative ideer og en stram udlændingepolitik, markerede også en ny fase i Kristian Thulesen Dahls politiske liv. Nu stod han i første række i et parti, der skulle drives benhårdt.

- Vi havde rigtig mange overløbere fra Fremskridtspartiet. Vi måtte være hårde og sige, at nogle ikke kunne blive. Vi kunne ikke risikere at få nissen flyttet med over i DF. Vi prøvede simpelthen at få de der galninge sorteret fra, forklarer Ole Pilgaard Andersen.


Venner får kniven

Formandsskiftet i Dansk Folkeparti i 2012 var lige så forudsigeligt, som at Frederik en dag skal tage over efter sin mor Margrethe. I mange år blev Kristian Thulesen Dahl da også kaldt for ‘kronprinsen’.

- Det har altid ligget i kortene. Det blev drøftet meget længe. Vi valgte det helt rigtige tidspunkt mellem to valg. Kristian var også parat, og det var fuldstændig tilrettelagt til mindste detalje, forklarer Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti 20-06-2000. (Polfoto)
Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti 20-06-2000. (Polfoto)



Den største forskel på de to - ud over at Kristian Thulesen Dahl ikke taler om følelser i modsætning til Pia - er deres politiske linje. Mens Pia Kjærsgaard altid har talt om værdipolitik og indvandrere, sigter Kristian Thulesen Dahl mere efter økonomi, skolepolitik og ældrepleje.

Ifølge den nye formand kan det være en af forklaringerne på, at partiet har fået fremgang i målingerne. Især fordi mange vælgere nok associerer Pia Kjærsgaard med en stram udlændingepolitik og ikke så meget andet, forklarer han:

- Når folk hørte Pia tale om sygehuse, så hørte de stadig indvandrere. Der var bare nogen, som vi ikke nåede igennem til. Derfor benyttede vi formandsskiftet til at fokusere på noget andet end indvandring, siger Kristian Thulesen Dahl.

Både i Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti har der været problemer med en række medlemmer, der har luftet ekstreme synspunkter i især flygtninge- og indvandrerdebatten. Derfor har det været en del af Kristian Thulesen Dahls politiske karriere, at medlemmer blev ekskluderet for at gå over grænsen. Og i Dansk Folkeparti har han flere gange været med til at føre kniven og smide medlemmer ud.

En af dem, der har fået sparket, er Holger Gorm Petersen. Han har kendt Kristian Thulesen Dahl siden Fremskridtspartiet og fortæller, hvordan han var med til at hjælpe Kristian frem i partiets geled. I dag føler han sig svigtet af DF-formanden.

- Han har ændret sig som person. Han har glemt mange, der har hjulpet ham op. Det er blandt andre mig selv. Jeg var i organisationen, formand for Give-kredsen i det gamle Vejle Amt. Der kæmpede vi en kamp for at få ham stillet op til Folketinget, husker Holger Gorm Petersen, som i efteråret blev smidt ud af partiet fra lokalafdelingen i Vejle, som efter et års intern strid fik grønt lys af ledelsen i partiet til at skille sig af med Holger.

Jeg føler, at jeg er blevet dårligt og uretfærdig behandlet. Han har ikke selv været på banen. Han har ladet sine håndlangere spille konger og baroner. Det er underligt, at jeg ikke har fået en opringning fra ham.Holger Gorm Petersen


Kristian Thulesen Dahl selv mener dog ikke, at han har svigtet en trofast hjælper. Han forklarer, at partiet igennem et år forsøgte at løse konflikten, men at der til sidst ikke var nogen anden udvej end at sige farvel til Holger.

- Jeg kørte rundt i Vejles gader i en kinesercykel sammen med Holger, og vi havde fået TV Syd til at komme og dække det, da han var spidskandidat i 2010 i den kreds, hvor jeg ikke længere var opstillet. Jeg gjorde mit til, at han blev valgt. Jeg gjorde det jo ikke med henblik på, at han skulle ud af partiet. Det var da enormt ærgerligt, at vi måtte vurdere, at det gik op i fnidder og skænderier lokalt, og at det ville blive ved med det, hvis vi ikke fandt en løsning. Til sidst var der ikke anden vej, end at vejene måtte skilles, forklarer han i dag.

En anden, der er blevet smidt ud, er Søren Brask, der kom i ledelsens unåde, da han sammen med René Jespersen i 2013 gik sine egne veje i Køge og brød en konstitueringsaftale. Det betød et hurtigt farvel til partiet. I dag sidder Søren Brask med en følelse af, at han aldrig fik en chance for at forklare sig over for partiledelsen og Kristian Thulesen Dahl.

Holger Gorm Petersen ved en konference på Nationalmuseet i København. (Jens Panduro /Polfoto)
Holger Gorm Petersen ved en konference på Nationalmuseet i København. (Jens Panduro /Polfoto)


- Hvis han først har fået noget i hovedet, så er han meget svær at omvende. Han har måske lidt svært ved at vurdere validiteten af de oplysninger, han får. Han fik en meget ensidig version i vores sag, og vi fik aldrig mulighed for at komme med vores syn på sagen. Det er lidt problematisk i et demokratisk parti, at man ikke gør sig den ulejlighed at høre sagen fra begge sager, siger Søren Brask.

Flere af de ekskluderede medlemmer, som metroxpress har talt med, beskriver det som en arrogant og hård måde, ledelsen driver partiet på. Selv forklarer Kristian Thulesen Dahl, at topstyringen er nødvendig.

- Du kan mene, hvad du vil, men du behøver ikke at være medlem af Dansk Folkeparti samtidig, som han udtrykker det.

Vi er lige så topstyrede, som de andre partier ønsker at være. Det er ikke alle partier, der kan være det med den historie, de har, men de tilstræber det. Kristian Thulesen Dahl

Stålmanden fra Nørre Snede

Men livet i rampelyset og billedet af den perfekte og polerede kronprins fra Dansk Folkeparti har også haft sin pris. Ud over de anonyme rygter om Scientology på Christiansborgs gange har Kristian Thulesen Dahl også mærket, hvordan medierne gerne har villet tage ham i at træde ved siden af, siden han blev en fremtrædende politiker.

Det kulminerede, da han fredag den 20. april 2001 så Ekstra Bladets forside. I avisen kunne han under overskriften ‘Politiker amok på værtshus: Din luder’ læse om, hvordan han skulle have chikaneret en kvinde i det københavnske natteliv.

Ekstra Bladets forside - 20. april 2001


Tre ansatte fra Ekstra Bladet var til stede på værtshuset Lurblæseren ved Rådhuspladsen, da Kristian Thulesen Dahl tidligt en torsdag morgen besøgte stedet med den nuværende kulturborgmester i København, Carl Christian Ebbesen, som dengang var partiets politiske sekretær.

De tre medarbejderes oplevelse blev overleveret til de to daværende Ekstra Bladet-journalister, Hans Mortensen og Ole Birk Olesen. Ingen af de to har ønsket at medvirke i denne artikel, men Ekstra Bladet måtte få dage efter bringe et stort dementi og trække historien tilbage efter at have indgået et forlig med blandt andre Søren Espersen, der dengang var pressechef i Dansk Folkeparti.

- Jeg vidste godt, at hvis jeg ikke i en sag, hvor et medie beskylder mig for sådan noget, får en afslutning, som er tilfredsstillende, så vil den komme tilbage om 5 og 10 år, siger han.

- Det var tilfredsstillende for mig, fordi de måtte anerkende, inden der var gået en uge, at den historie, de havde lavet, ikke kunne holde vand. Det var vigtigt at få et slags punktum i den sag, konstaterer Kristian Thulesen Dahl tørt.

Alle, metroxpress har talt med, fremhæver, at det altoverskyggende kendetegn for Kristian Thulesen Dahl er, at der ikke er særlig meget, der stikker ud.

Hans politiske holdninger går ofte til kanten, men ingen har for alvor noget dårligt at sige om ham. Selv om nogle af de ekskluderede medlemmer er vrede over, at han ikke hjalp dem til det sidste, kan de stadigvæk ikke lade være med at nævne, at de godt kan lide manden.

Han har aldrig trådt ved siden af, sådan for alvor. Og det skyldes, mener flere, at han er en mand med et ekstremt behov for kontrol og orden. Der skal være styr på tingene.

Så da Ekstra Bladet hængte ham ud på forsiden, blev han ikke rasende.

- Jeg blev ærgerlig, som han siger.

Det ligger dybt i ham, at det at miste kontrollen er forbundet med noget negativt.

- Hvis jeg sidder over for en politiker, der mister besindelsen, så er det i perioden lige efter, at vi kan få de største indrømmelser. Jeg skulle helst ikke give andre den mulighed over for mig, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han gør en dyd ud af at være i kontrol, og det er de færreste, der har oplevet ham hæve stemmen. Han skal også tænke længe, før han kan finde et svar på, om han da ikke kan blive sur eller miste kontrollen.

- Det er mere noget med, at jeg kan blive rasende helt alene. Jeg var sur, da holdet tabte 1-0 til Hull. Det var da helt udueligt. Jeg synes, at det er noget møg, siger den mangeårige Liverpool-fanatiker med en lidt påtaget vrede, som afslører, at det i hvert fald ikke var sådan, at naboerne kiggede forbi for at se, om alt nu var okay.

- Jeg har engang hamret så hårdt i bordet, at kaffekoppen væltede. Det var ikke så godt. Det er på det niveau, siger han efter endnu en tænkepause.

Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl. - 30-05-2013
Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl. - 30-05-2013 (Polfoto)


Det virker næsten umenneskeligt, at du ikke kan miste kontrollen?

- Jeg synes ikke, at det er så unormalt. Ikke så mange mister besindelsen. De fleste på Christiansborg er egentlig forholdsvis civiliserede mennesker, siger han.

Det handler om politik og kontrol for Kristian Thulesen Dahl. Og derfor vil han også helst have sit privatliv holdt ude af mediernes rampelys. Som i dette portræt, hvor han har frabedt sig, at hans søskende, kone og børn skulle medvirke.

De interview, dette portræt bygger på, er blevet gennemført på hans kontor på Christiansborg. Hjemmebanen, hvor Liverpools slogan 'You’ll never walk alone' er skrevet lidt henslængt med touch på whiteboardet bag ham, som en af de mange planlagte tilfældigheder, der tegner billedet af hovedpersonen. Hvor der står DF på servietterne, og hvor der bliver serveret dansk smørrebrød med flæskesteg og rødkål og 'rigtig' cola, som ikke er light.

Kristian Thulesen Dahl er formand for Dansk Folkeparti og ikke alt muligt andet. Han ønsker ikke at åbne sit hjem for offentligheden. Som han selv siger under et af interviewene:

- Susse Wold sagde engang noget meget rigtigt: Man kan være kendt eller kendis. Dem, der er kendt, de er kendte for et eller andet håndværk, de kan. En god tennisspiller eller Agger til fodbold. Kendisser er kendte bare for at være kendte. Jeg vil gerne være kendt for det politiske håndværk.

Når så modstanderne forsøger at kæde ham sammen med den religiøse sekt Scientology, eller medierne bringer ham i stormvejr med en halv vind, så slår det ham ikke ud af kurs. Han bliver allerhøjst lidt irriteret. Som da han for femte gang skal svare på, om han stadig mener, at de danske grænser skal åbnes for dem, der gerne vil ind.

Som leder af det topstyrede Dansk Folkeparti står han på nippet til et historisk godt resultat ved folketingsvalget den 18. juni. Blandt partilederne ligger hans troværdighed også helt i top. Lige nu spår meningsmålingerne en sand valggyser mellem blå og rød blok. Bliver Danmarks næste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), taler flere om, at Kristian Thulesen Dahl kan komme til at åbne et nyt kapitel i sit politisk liv ved at gå med i en regering i løbet af den kommende valgperiode. Og spørgsmålet er så, om der skal gives hånd, når de ansatte i ministeriet møder ind om morgenen.

Tom Kop

Tidslinje