Annonce
Af - 02/07-15 17:34; Opdateret: 17/06-16 09:13

Hvilken festivaltype er du?Hvilken festivaltype er du?

Trendsales har gravet ned i stiltendenserne på sidste års Roskilde Festival og undersøgt, hvad der kendetegnede de forskellige festivaltyper.

Bildstrecke im Grossformat »

Vanen tro er Roskilde én gang om året spækket til renden med festglade mennesker, der på sine helt egne måder fortolker måden at gå til festival på.

Outfittet er for nogle det vigtigste overhovedet, mens det for andre er fuldstændig ligegyldigt.

Og så er der tilsyneladende dem, der gør sig umage for at fremstå ligeglade, men bestemt ikke er det.

Trendsales interviewede tre unge kvinder om deres opfattelse af, hvad outfittet i deres optik kan fortælle om festivalgængerne.

Bedøm selv ud fra billederne ovenfor om du kan nikke genkendende til nogle af dem.

”Den rutinerede type”

Josefine på 25, Sofie på 26 og Cecilie på 25, alle fra København, beskrev, hvordan den rutinerede festivalgænger med hang til fest og farver typisk ligner en, der har tømt garderoben på tilfældig vis og ikke bekymrer sig om, at hun har brugt den samme top halvdelen af ugen.

Det er bare typer, som er fuldstændig ligeglade – de vil have det sjovt og det handler bare om at have så lidt tøj med som muligt.

”Fitness-typen"

Årets festival er i den grad ramt af hedebølge og solstråler – det har, ifølge de tre kvinder, på helt naturlig vis fået mange af de fitnessinteresserede især til næsten helt at droppe tøjet og i stedet vise så meget hud som overhovedet muligt.

De kunne godt være lidt ”Paradise-typerne” – med ring i navlen, afbleget, solariebrune og tuschet godt op rundt omkring på kroppen”.

”Festival-fashionistaen”

Typen, der, ifølge de interviewede kvinder, tager på festival for at vise sig selv og sin stil frem. Der er tænkt over den mindste detalje og selv ikke en omgang urinstøv får dem til at lade tusindekroner-taskerne, designertøjet og støvletterne blive hjemme.

Den dyreste designertaske, de fedeste solbriller, føntørret og nyglattet hår. De tager hjem hver aften, så de kan være klar med et perfekt nyt outfit dagen efter.”


”Hippie-typen”

Selvom 70’erne for længst er overstået, så lever hippie-moden og livsstilen fortsat i bedste velgående. Men der bliver færre og færre af dem, hvis man spørger de tre kvinder.

Jeg synes faktisk ikke der har været så mange af dem i år – der er nærmest flere drenge med det flippede rollespils look end piger."

”Normcore-typen”

Det kan skyldes, at det såkaldte "normcore-fænomen" har overtaget mange af især de unge menneskers måde at tænke mode på.

Den er jo typisk kategoriseret ved cowboyshortsne, den hvide t-shirts, et par sneakers og en måske en mavetaske, fordi den er praktisk. Man vil ikke skille sig ud, men samtidig være med på moden og ligne alle de andre.

”Heavy metal-typen”


Undercut, sort på sort på sort og en trashy stil har vi set en del af. De virker til at være totalt ligeglade med, hvad folk tænker om dem og skal bare på Roskilde for at fyre den max af.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?