Af - 16/06-16 15:02; Opdateret: 16/06-16 15:12

Sådan fik 20-årig fat i 100 par hypede Yeezy-skoSådan fik 20-årig fat i 100 par hypede Yeezy-sko

Det er populært at hamstre hypede sko for at sælge dem videre. 20-årige Allen Kuo fik fat i 100 par Yeezy 750 Boost.

Video fra Sneaker Watch'

Yeezy-fans ligger flere dage i kø på gaden for at sikre sig et par fra den nyeste udgivelse. Men mellem dedikerede fans - kan man næsten også altid finde nogle stykker, som udelukkende prøver at få fat i de hypede sko for at sælge dem videre med stor fortjeneste.

20-årige Allen Kuo hævder at have skaffet hele 100 par "Adidas Yeezy 750 Boost Light Grey", før de overhovedet kom på markedet i weekenden - blot for at sælge videre til desperate fans. Det forklarer han i en video, som Sneaker Watch har udgivet.

LÆS OGSÅ: Albert havde ikke råd til Yeezys: Men så fik han en idé

At videresælge kan ofte sætte ægte fans pis i kog. Men 20-årige Allen Kuo indrømmer blankt, at han udelukkende gør det for pengenes skyld.

- Jeg vil lave penge, og det er derfor jeg gør det. Jeg er ikke engang et 'sneakerhead', siger han i videoen.

I interviewet står han foran en helt væg fyldt med Yeezy 750. Og han hævder, at have købt omkring 100 par allerede.

- Alle par, du kan se i baggrunden, er mine, siger Allen Kuo og forsætter:

- Men de er til at videresælge. Jeg har en investorer, som hjælper mig med penge.

LÆS OGSÅ: Alexander købte kun sine Yeezys for at sælge dem videre: Jeg føler mig som et dårligt menneske

Han vil ikke afsløre, hvor meget han har givet for hver enkelt par, men forklarer, at han på førstedagen for frigivelsen kunne sælge dem til 2000 amerikanske dollars per par. Han forklarer, at det er hans forskellige forbindelser, der har hjulpet ham med at få fat i så mange par.

- Jeg har solgt sneakers i en del år, så jeg har forbindelser. Jeg har købt dem gennem forskellige folk, fordi de ved, at jeg betaler - og ikke kunne finde på at afsløre, hvem de er, forklarer Allen Kuo en smule kryptisk og forsætter:

- De er fra forskellige steder - både leverandører og butikker. Det højeste antal jeg har fra samme sted er 40 par.

LÆS OGSÅ: 15 gadgets du ikke kan undvære til sommerens festivaler

Teenage-iværksætter
Allen Kuo startede sin lille 'business' allerede som teenager.

- Jeg startede med at videresælge sneakers i gymnasietiden for at tjene penge. Jeg begyndte med et par 'Jordans' (sko opkaldt efter Michael Jordan red.), forklarer Allen Kuo i videoen.

Men for tre år siden startede den 20-årige iværkstætter sin egen e-Bay-konto for at gøre en større forretning ud af det - og nu er han droppet ud af studiet for at leve af at videresælge.

LÆS OGSÅ: WTF: Edward Snowden live på Roskilde Festival

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress