Af Amira Høg Daimar - 17/02-16 10:53

Kanye West og Rihanna dominerer New Yorks modeugeKanye West og Rihanna dominerer New Yorks modeuge

Under New Yorks Fashion Week var det ikke designerne, der stjal spotlightet, men derimod Kanye West og Rihannas kollektioner for Adidas og Puma.

storybild

(Billede: Polfoto)

I modeverdenen forekommer det ofte, at mærker indgår samarbejder med kendte, i særdeleshed musikere. I de fleste tilfælde er resultatet en mindre kollektion, der bliver forhandlet i udvalgte butikker.

Helt anderledes står det imidlertid til med Kanye Wests partnerskab med Adidas og Rihannas samarbejde med Puma. Begge superstjerners kollektioner blev præsenteret under New York Fashion Week med omfattende produktioner, som skulle sikre pressens og branchens opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: SKØRT: Derfor går alle piger i den samme blondetop

LÆS OGSÅ: Modeikon vinker farvel til Vogue

Kanye West afholdt det største show i modeugens historie, da han viste sin tredje Yeezy-kollektion for omkring 20.000 tilskuere, fortrinsvist fans, i Madison Square Garden. Showet anvendte udelukkende brune modeller inddelt efter køn, og scenografien var udgjort af telte, som en kommentar til flygtningesituationen. Spektaklet indeholdt dog så mange distraktioner, at kollektionen af laset, lidet flatterende tøj kom i anden række. Mere opmærksomhed blev fik Kanyes nye album, ’The Life of Pablo’, som samtidig havde premiere.

Dagen efter debuterede Rihanna med sin kollektion for Puma i en tidligere bank i hjertet af Wall Street. Modsat sin musikerkollega var Rihannas præsentation fokuseret på tøjet, der med stor succes kombinerede japansk gadekultur med elementer fra sangerindens egen stil, såsom gotiske og sporty referencer.

LÆS OGSÅ: Mode: Ganni går sammen med luksus-webshop

LÆS OGSÅ: Vogue: Hold øje med disse danske modeller i 2016

Skal man lytte til modebranchen, lyder dommen, at Rihanna lykkedes på det afgørende punkt, hvor Kanye fejlede: Tøjdesign. Men prisen for mest omtalte modeshow går utvivlsomt til Kanye West.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress