Af - 09/08-16 12:42; Opdateret: 10/08-16 07:35

GUIDE: Sådan faker du dig til modeugenGUIDE: Sådan faker du dig til modeugen

Advarsel: Ironi kan forekomme.

storybild

(Billede: Scanpix)

Det er modeuge, og det betyder fester, events og networking.

Men hvordan kommer du ind i varmen? Anders Hemmingsen kommer her med en 10 trins guide, så du også kan være med på beatet.

Første række til Vibskov-showet


Du er intet i kødbyen uden denne varme billet! Lige meget hvor lidt du forstår den apokalyptiske dronemusik, prikkerne, Afrika-printet eller hvorfor det hele altid er 2 timer forsinket, så bare smil begejstret: "det var helt klart hans bedste kollektion!

Location, location, location


Trappen foran Rådhuset er den ideele location, når du skal vise dagens to eller tre outfit frem på Instagram eller foran dine medbloggere.

Langelinie Pavillonen


Afslutningsfesten på Langelinie Pavillonen. Få en sidste dans med de smarte fyre fra provinsens største butikker, køb en flaske du ikke har råd til, lad som om du passer ind og hør de samme DJs spille den samme musik, som sidst du var der. Sort tøj og en velpoleret Snapchat er et must!

Opdigt shows


Du kan alligevel ikke nå det hele, så find på nogle navne, du har oplevet. Det må gerne lyde fransk, helst to navne: "Luc Pierre", "Mu Mu La Fair" eller "Dark Tampon". Sig, det var deres afgangsshow fra Teko, det var super flot, og Soundvenue hypede det. Dine venner dør af misundelse!

Messerne


Messerne er ikke et must. Det er kun for indkøbere og brands, du ikke kender eller kan lide. Så snak det lidt ned eller stryg hurtigt videre i samtalen, når folk spørger, om du har været forbi.

Date en model


Dette er dagene, hvor alle de unge og friske ansigter skal plukkes og Facebook befriendes. De virker høje, tynde og kolde ved første øjekast, men bare start samtalen med, "hvilke shows har du gået?", og dernæst "ah ja, jeg så dig godt! Du var virkelig god!"

Bæredygtighed


Buzzword er stadig "bæredygtighed". For alt i verden; google det lige, når du alligevel sidder i metroen og har fundet det rigtige filter. Du er nu med på vognen, sur på Zara og H&M og har ondt af de stakkels børn i den 3. verden - men ikke mere end det ikke skal have lov at ødelægge dit gode humør og din gratis champagne-buzz.

Få din egen fotograf


De seje bloggere har deres egen fotograf nu. Intet er her overladt til tilfældighederne, når du lige krydser gaden, ser længselsfuldt mod horisonten, har fået noget gratis, spiser en kulørt frokost eller bare forlader et show. Da din far eller forpinte kæreste ikke altid lige gider fange dig i et opsat pose, er det vigtigt at have en væbnet partner eller ligesindet med hele vejen rundt. Gennem tykt og tyndt!

Damebladene


Der er ikke mange fordele ved at arbejde på et dameblad, men lige under modeugen får de oftest en sponsorbil stillet til rådighed, så de kan nå at komme for sent til alt det vigtige. Du har ikke en bil. Men det vil du gerne have. Så bliv for guds skyld veninde med en fra Elle, Costume eller Eurowoman. Og skynd dig, ingen læser dem længere, så du har ikke mange år.

Yeezy


Nævn for guds skyld ikke din lillebrors "Yeezy-sko". Det gælder sådan hele hele året rundt!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress