Af Amira Høg Daimar - 16/12-15 09:50

Winona Ryder: Fra Marc Jacobs-tyv til Marc Jacobs-modelWinona Ryder: Fra Marc Jacobs-tyv til Marc Jacobs-model

I 2001 forsøgte skuespillerinden at stjæle tøj fra Marc Jacobs. Nu er hun ny udråbt til model for mærkets beauty-kampagne.

storybild

14 år er gået, siden Winona Ryder blev fanget af et overvågningskamera med stjålet tøj for flere tusinde kroner under jakken. Blandt Ryders tyvekoster var en sweater fra Marc Jacobs, men den amerikanske designer er åbenbart ikke typen, der bærer nag.

Da der i 2003 skulle fældes dom over skuespillerinden, mødte hun op i retssalen i en kjole fra Marc Jacobs, udvalgt af designeren selv.

LÆS OGSÅ: TV: Modenyt fra Randers - Se hvad der hitter

Samme år stod Winona Ryder model for mærkets efterår/vinter-kampagne, og i sommer bragte designeren hende atter tilbage sammen med en række andre store ikoner, heriblandt Cher.

Nu er Ryder igen på banen for Marc Jacobs, denne gang som model for mærkets nye beauty-kampagne. Indtil videre er der kun frigjort et billede, hvor skuespillerinden viser et 60’er-inspireret look med cateye-makeup, glitrende grøn neglelak og perler.

LÆS OGSÅ: Mode: H&M holder jul med Katy Perry

Billedet er en del af Marc Jacobs’ kommende forårskampagne, der er inspireret af den franske film ’I fjor i Marienbad’ fra 1961.


LÆS OGSÅ: Mode: Wang varsler samarbejde med The Weeknd

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress