Af Amira Høg Daimar - 29/04-15 09:36

Dansk designer samarbejder med asylcenterDansk designer samarbejder med asylcenter

Herretøjsdesigner Trine Lindegaard udødeliggør historier fra beboerne på Avnstrup Asylcenter i sin efterår- og vinterkollektion.

Bildstrecke im Grossformat »

Asylcentre klinger umiddelbart af noget alt andet end moderigtigt. Men den danske herretøjsdesigner Trine Lindegaard beviser med sin efterår- og vinterkollektion, at der sagtens kan knyttes bånd mellem mode og menneskelige vilkår. Kollektionen er blevet til i samarbejde med beboerne på Avnstrup Asylcenter for at fortælle individernes historie gennem et nyt medie.

LÆS OGSÅ: Instagram-sensation: Fræk bedstemor er mere populær end Medina

»Jeg synes, integration og asylpolitik er spændende emner i Danmark på grund af den igangværende debat. Dog handler debatten meget om præcise tal, mens det er de færreste, der har mødt nogle af de mennesker, der får asyl herhjemme. Med min kollektion vil jeg gerne sætte fokus på menneskene i stedet for tallene«, fortæller Trine Lindegaard.

LÆS OGSÅ: Unge vil have fyldige læber, men her går det galt!

Med udgangspunkt i temaerne ’drømme’, ’fremtid’ og ’syn på Danmark’ lavede beboerne en række tegninger, som er blevet forvandlet til print på Trine Lindegaards tøjdesign. Beboerne er ligeledes modeller i den ledsagende lookbook, og selv om Trine Lindegaard er kendt for sine sprælske og farverige design, er billederne holdt i sort og hvid.

- Jeg syntes, det ville tage fokus væk fra beboerne, hvis billederne var i farver. For mig er det ligeså meget portrætter, som det er lookbook-billeder. Vi prøvede at finde folk fra forskellige lande og undgik dem, der lignede modeller. Det skulle handle om deres personligheder.

LÆS OGSÅ: Din flotte tatovering får japanerne til at tænke på mafia

Trine Lindegaard stiftede sit selvbetitlede mærke i 2011, som sidste år sikrede hende en nominering ved Dansk Design Talent-prisen. Dog er det mere engagementet i sociale projekter end selve modeaspektet, der driver hende.

- Jeg har aldrig følt, jeg passede ind i en helt almindelig modeverden, men efter jeg har iværksat de sociale projekter, er jeg begyndt at have mig selv med. Det er det sociale aspekt, som, jeg virkelig synes, er spændende.

LÆS OGSÅ: Frankrig forbyder ultratynde modeller

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress