Af Amira Høg Daimar - 04/03-15 12:21

Moschinos særkollektion er badet i bamserMoschinos særkollektion er badet i bamser

Modeverdens største legebarn, Jeremy Scott, slår til igen med en kollektion inspireret af Moschinos bamsemaskot.

storybild

Sidste model er netop trådt ned fra catwalken i Milano, hvor Moschinos show efterhånden er blevet et fast højdepunkt, takket være mærkets kreative direktør, Jeremy Scott. For når han inviterer til modeshow, er der dømt modesjov, for designerens underholdningsværdi slår aldrig fejl. Moschino gentog de sidste to sæsoners salgssucceser og præsenterede i år ud over den gængse efterår/vinterkollektion en mindre, tematiseret særkollektion.

Hvor de tidligere særkollektioner har fremstået som en homage til amerikansk kultur med henholdsvis McDonald’s og Barbie som inspirationskilder, havde designeren denne gang ladet sig inspirere af Moschinos bamsemaskot. Modehuset havde udvalgt de 19 vigtigste design fra den officielle kollektion og tilført dem bamsemotiv, fra t-shirts og striksæt til tasker og mobilcovers. Og ligesom med de forrige særkollektioner var det hele i handlen få dage efter catwalkfremvisningen.

Kollektionen med det velvalgte navn ’Ready-to-Bear’ kan findes på Stylebop.com.


LÆS OGSÅ: Modebranchen indfører stramme regler i kølvandet på Cover-skandalen

LÆS OGSÅ: Glemte kæresten: Ville hellere feste med Rasmus Seebach

LÆS OGSÅ: Foldede en diamant - Nu er hun den mest efterspurgte

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress