Af Amira Høg Daimar - 16/03-16 08:09

MODE: Rodarte samarbejder med & Other StoriesMODE: Rodarte samarbejder med & Other Stories

Med inspiration fra Californien har luksusmærket Rodarte fortolket deres eksklusive catwalkdesign til butikskædens highstreet-publikum.

storybild

(Billede: Presse)

H&M’s konceptuelle søstermærke & Other Stories har leveret stribevis af solide samarbejdskollektioner, siden det blev lanceret i Danmark i 2013. Tiltagene har både inkluderet kendte navne som Lykke Li og mærket Vans samt mindre kendte modeprofiler som stylisten Ada Kokosar.

I oktober blev det offentliggjort, at modehuset Rodarte var næste levende billede i serien af samarbejder, og nu er det blevet tid til at se nærmere på kollektionen, som lander i morgen. Rodarte har base i Los Angeles, er stiftet af søstrene Kate og Laure Mulleavy og kendt for sit kunstneriske miks af detaljeret couture, moderne femininitet og californiske indflydelser.

LÆS OGSÅ: Danske kvinder sælger deres mænds tøj

LÆS OGSÅ: Modebranche: Flere danske modehuse kan gå konkurs

Samarbejdskollektionen består af både tøj og tilbehør, der fanger Kate og Laure Mulleavys karakteristiske designæstetik til priser under 2.500 kroner. Tænk velourbukser og -kjoler, sweatre i Lurex, pyjamas-inspirerede silkeskjorter og metalliske patchwork-nederdele med matchende ankelstøvler.

»Vi ønskede at skabe en kollektion, som repræsenterer de elementer, der samlet udgør en californisk livsstil. Tøjet skulle let og ubesværet kunne klare overgangen fra dag til aften og samtidig kunne tilpasse sig ens personlige stil og individualitet«, udtaler Kate og Laura Mulleavy.
Kollektionen forhandles fra den 17. marts i & Other Stories’ butik på Amagertorv og online på Stories.com.

LÆS OGSÅ: MODE: Over stregen? Moschino satser på cigaretkollektion

LÆS OGSÅ: Britiske modeller under 18 kan blive nægtet adgang til catwalken

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress