Af Amira Høg Daimar - 23/09-15 07:14

Programserie udforsker ny afrikansk modeProgramserie udforsker ny afrikansk mode

’Afrika er det nye sort’ er en ny programserie på DR K, hvor modejournalist Chris Pedersen sætter spot på det afrikanske kontinents nye plads i modebilledet.

storybild

(Billede: Nina Holmgreen )


Afrikas kreative miljøer blomstrer, og rundt om på kontinentet spirer nye former for mode og design, der blandt andet har tiltrukket sig opmærksomhed fra toneangivende publikationer som Vogue og Paper Magazine.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Du gætter aldrig, hvad den seneste hår-trend i Kina går ud på

I DR K’s nye programserie ’Afrika er det nye sort’ stilles der skarpt på kontinentets kreative boom, når modejournalist Chris Pedersen rejser rundt i Kenya, Ghana og Dakar. Her møder han en række kreative sjæle, fra designere og kunstnere til modebloggere og musikere, for at høre folks egne fortællinger om, hvordan det egentligt står til i Afrika.

LÆS OGSÅ: Oldschool er cool: Stilet ‘hipster-morfar’ tager nettet med storm

- Overordnet handler serien om ’det andet’ Afrika, de positive historier, som vi ellers aldrig hører fra kontinentet. For helt ærligt kender de færreste andet til de afrikanske lande, end at de er fattige, hærget af kriminalitet og krig eller ved at dø af enten AIDS eller ebola. Men der er også en anden side, som er vild og interessant. Måske fordi de unge generationer er ved at gøre op med historien, udtaler Chris Pedersen om sin nye dokumentarserie.

LÆS OGSÅ: 'Kun Citybois kan gøre skør hårtrend populær i Danmark'

I serien møder vi blandt andet designeren bag Christie Brown, der har designet til Beyoncé, og så bliver vi introduceret for de kvindelige hovedroller i ’An African City’, det afrikanske svar på ’Sex and the City’, som er blevet et kæmpehit på YouTube.

’Afrika er det nye sort’ er på seks afsnit og får premiere den 1. oktober klokken 20 på DR K.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress