Af Lonely Planet - 21/10-16 08:27

Rejseguide: London for børnRejseguide: London for børn

Har du børn, kan det være, du skal tage dem med til den engelske hovedstad.

storybild

(Billede: Shutterstock)

London er en fantastisk by for børnefamilier. Byens museer vil fascinere børn i alle aldre, og teater, dans og musik er perfekt underholdning for større børn og teenagere. Vil man slappe af, mens ungerne brænder energi af, er der masser af legepladser, parker, byhaver og naturområder.


Aktiviteter på museer
Londons museer er ualmindelig børnevenlige. Faktisk har alle museer særlige rundture for børn og familier. Og der er aktiviteter som historiefortælling på National Gallery, tematiske pakker til at tage med rundt på British Museum og Natural History Museum, forskellige optrædener på Victoria & Albert Museum, audioguider for hele familien på Tate Modern og værksteder med kunst og kunsthåndværk på Somerset House. Mange af disse aktiviteter er endda gratis (se mere på hjemmesiderne).

Ud at spise med børn
Mange af Londons restauranter og caféer har særlige børnemenuer, puslerum og højstole. Men har du spædbørn eller tumlinger, så vælg med omhu. Undgå fashionable restauranter eller små, hyggelige spisesteder. Bemærk, at gastropubber ofte er meget familievenlige, men på almindelige pubber tillader de måske ikke børn/unge under 16.
I London kan dine børn også smage god (og umami-fri) mad fra hele verden lige rundt om hjørnet – kinesisk, italiensk, fransk, mexicansk, japanesk, indisk. Hvis de ikke har særlige børne­menuer, så bed evt. om en mindre portion. De fleste steder er de ret fleksible.

Bedste oplevelser for børn
Cutty Sark Gå på opdagelse i det gamle museumsskib, og hør alle historierne fra de syv have.
London Zoo 750 dyrearter og en herlig pingvinstrand.
London Eye Se London fra oven – og alle de store seværdigheder på én gang.
London Dungeon Skræmmende og sjovt med Londons berømte forbrydere.
Madame Tussauds Brug timer på selfies, med One Direction og andre.
Vagtskifte Soldater med bjørneskindshuer og røde uniformer, råbende ordrer – børn måber.

Bedste museer for børn
Science Museum Masser af underholdende aktiviteter for små naturhistorikere og en sjov legekælder for de små.
Imperial War Museum Spændende udstillinger, kampfly og andet militært isenkram.
British Museum Mød mumierne på Londons bedste museum.
Natural History
Museum Se den livagtige T. Rex og den fascinerende dinosaur-udstilling.

Bedste for de mindste
Kensington Gardens Fantastisk legeplads, springvand at plaske i og store grønne arealer at løbe rundt på.
St James’s Park Ænder, spurve og pelikaner i skyggen af Buckingham Palace.

Bedste tips
Børn under 11 kører gratis med al offentlig transport på de nationale tog fra National Rail.
I vintermånederne (november til januar) er der skøjtebaner ved Natural History Museum, Somerset House og Hampton Court Palace.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress