Af Caroline Meldgaard - 29/05-15 07:00

På tur til Oslofærgens hemmelige indrePå tur til Oslofærgens hemmelige indre

Pumper, rør, tanke og cylindre, der arbejder. Alt sammen i enorme størrelser.

storybild

Sammen med børnene er vi gået dybt under dæk, og vi slutter helt oppe på broen.
Normalt behøver man ikke at tænke ret meget, fra man påmønstrer Oslofærgen i København, til man afmønstrer igen dagen efter i Oslo.

Sammen med ungerne kan man indtage bådens buffeter af blåmuslinger og røget laks, bade i swimmingpoolen, sole sig på dækket og lægge sig til at sove i en dejlig varm kahyt.

Men hvis man tænker over, hvad der skal til for, at vi kan drive af sted på dette kæmpe skib, kan man starte under dæk for at få nogle forklaringer.

Vi får lov at besøge både kaptajn og maskinrum med børneflokken. Vi går ned i dybet. Ned gennem den dybe trappeskakt.

LÆS OGSÅ: Flyv ned til sol og varme i Alcudia på Mallorca

Børnene spørger, om vi når helt ned til havets bund. For det føles sådan.

Mange etager nede træder vi ind ad en stor jerndør, og så er der store orange høreværn til alle ører. Fra da af hører vi alt og intet. Men ser til gengæld alt.

Store gule og blå rør snor sig ind og ud mellem hinanden i et kæmpe rum, hvor mænd i blå kedeldragter bevæger sig rundt og kontrollerer, at visere og digitale tal står præcis, som de skal.

At tryk og temperaturer står optimalt for hele skibets drift. Og mængden af røg og damp er korrekt.

Selv om der midt i rummet står en kæmpe container, som viser sig at være fuld af lort, bliver vi utroligt ydmyge og respektfulde over for hele maskineriet, som i virkeligheden udgør skibets vigtigste kerne.

LÆS OGSÅ: Bider laksen mon på? – tag børnene med på fisketur i det svenske landskab

Vi bliver mindet om, at alle swimmingpools, den polerede messing, kahytter og restauranter drives fremad af et kæmpemæssigt overraskende landskab af motor, rør og tanke.

Børnene ser mindre ud, end de plejer, og går med mindre og mere ydmyge skridt, kigger sig nysgerrigt omkring, og øjne stråler.

Så stiger vi til tops. Op til kaptajnskasket og kompas. På broen får ungerne lov til at holde ror og kikkert. Der er stille, fokus og en masse skærme, som viser søkort, radar og kurs. Her er alle vågne hele tiden. Der holdes øje med klipper, fyrtårne og fartøjer. Og vi ved nu, at vi kommer trygt i havn. Kursen er klar, og motoren er stærk.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Lys norsk nat med sørøvere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress