Af - 06/03-15 10:17

GUIDE: Forførende ski-gastro i GressoneyGUIDE: Forførende ski-gastro i Gressoney

Skiløb i Italien handler om mere end ‘blot’ at få sne under fødderne. Det handler også om at lade sig forføre af landets rige gastronomi.

Bildstrecke im Grossformat »

En rejse til Italien – hvad enten det er sommer eller vinter – er en rejse ind i landets største rigdom: gastronomien. En skirejse til Gressoney i det imponerende Monta Rosa-massiv i Norditalien er bestemt ingen forskel.

Her er glæden til skiløbet på højde med glæden til det traditionsrige køkken. Og tak for det.

LÆS OGSÅ: På ski med ungerne: Drop ambitionerne

For selv om vi danskere i hundredtusindvis hvert år rejser mod sneklædte bjerge for at stå på ski, gør det ikke noget, at vi samtidig har muligheden for at nyde et godt måltid. Vel?

På toppen af de fleste tinder i Gressoney, hvor velfungerende liftsystemer løfter én op i den friske alpeluft, finder man autentiske skisports-beværtninger. Både den slags, man kender fra Frankrig og Østrig, hvor frokosten primært består af panini og dåsecola, og dem, hvor der er dug på bordet og tjenere på spring efter vin i kælderen.
En af dem hedder 2727 – opkaldt efter højden, den ligger placeret i. På førstesalen byder menukortet på traditionelle samt egns-specialiserede primo, secondi og dolci, og man spænder først skistøvlerne igen, når alle tre retter med kaffe – og grappa til de dristige – er veloverstået.

LÆS OGSÅ: Bekymring før skiferie: Hver tredje har ikke det blå kort

Naturligvis er det ikke et krav at følge italienernes spisenormer med alle tre retter, og har man kun appetit til at snuppe en pizza – som på 2727 er lavet efter alle kunstens regler – er det også helt på sin plads. Og nogle gange godt det samme. Efter frokosten er der nemlig masser af skiløbs-timer tilbage, og det kan til tider være udfordrende at genfinde motivationen, hvis maven er propfuld.

Men her gør Monte Rosa-området det let for en. Skiløbet inden for pisterne er som skabt til efter en stor frokost. Brede velpræparerede boulevarder primært i blåt og rødt på sværheds-skalaen gør området passende for hele familien. Af samtlige 61 pister er kun fem sorte, og derfor behøver man ikke frygte at køre sig selv ud i blindgyder, hvor man føler sig utryg på vej ned.

LÆS OGSÅ: SKIGUIDE: På ski i de franske alper

Til de mere erfarne skiløbere er området uden for pisterne en helt anden sag. Mulighederne for at finde puddersne er rigtig gode, hvorfor rigtigt mange dygtige free ride-skiløbere søger mod tinderne i Gressoney.

LÆS OGSÅ: Hemsedal – paradis på ski

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress