Af Lonely Planet i samarbejde med metroxpress - 06/07-15 08:55

OPLEV CANADA: Udforsk Canadas ekstreme naturOPLEV CANADA: Udforsk Canadas ekstreme natur

Kig med her og udforsk Canadas fantastisk smukke natur.

Bildstrecke im Grossformat »

Canadas nationalparker er overjordisk smukke i sig selv, og du behøver ikke blot at kigge på: Du kan sejle i de blå søer, klatre på de stejle klipper og vandre de dramatiske vidder til ende.

Sejl på en spejling af himlen

'Det… wauw!'. Man bliver mundlam ved synet af Moraine Lake, en af mange søer i Banff National Park., men uden tvivl den smukkeste. Når solen skinner og vinden er stille, er vandet (uden overdrivelse!) helt turkisblåt og giver dobbelt-op på den omkringliggende natur ved at spejle den i sin klare overflade. Søen her er god til nogle af de mere rolige aktiviteter. Der går en flad sti langs bredden, hvor du kan vandre og filosofere som en anden Emerson (digteren, altså), eller du kan leje en kajak fra bådhuset, så du selv kan udforske det himmelblå vand.

LÆS OGSÅ: Budapest: Oplev kur og kultur som for tusind år siden

Svæv til tops

Vil du gerne blære dig med at have besteget et bjerg i Canadas rå natur? Hvis du er erfaren udi klatring, er der virkelig også once in a lifetime-oplevelser blandt Banffs mange bjerge. En hård, men sikker vandretur kan du få ved bjerget Sulphur Mountain. Gå hele vejen til toppen ad en 5,6 km lang sti. Sørg for, at snørebåndene er bundet stramt om vandrestøvlen, og så af sted! Hvis kondien driller, eller modet svigter, så frygt ej. Der er stadig spænding at hente for de eventyrlystne (der ikke lider af højdeskræk, vel at mærke). Bjerget kan nemlig ’bestiges’ på under 10 minutter via svævebanen, Banff Gondola. Udsigten givet et gysende sug i maven.

LÆS OGSÅ: Test dine smagsløg med thailandsk som tam

Adrenalinpumpende gletsjervandring

Mellem de to nationalparker Banff og Jasper ligger Athabasca-gletsjeren, den mest tilgængelige udløber af den enorme Columbia Icefield, som er den største istundra i Rocky Mountains. Denne store, iskolde udmunding kan beundres på afstand, men det er nu sjovere at gå på den! Det kan gøres på to måder: Begiv dig ud på en udforskende tur med guide, hvor du får udleveret professionelt udstyr. Disse ture tilbydes fra juni til september og findes i en tre- eller sekstimers udgave. En anden (lettere) måde at indånde den friske isluft på er ved at tage en ’snebus’: Med kæmpehjul kvaser de sig vej over gletsjerens ujævne overflade, så du fornemmer det mægtige underlag. Busserne standser på isen, så du selv kan komme ud og mærke.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Reykjavíks natteliv - party og penis for enhver smag

Kig på dyr fra varme kilder

Jasper National Park har flere vilde dyr end søsterparken Banff, og de viser sig tit for besøgende. Hvis du ikke gider at stå på udkig i timevis efter et dyr, findes der en langt mere behagelig måde at gøre det på: Tæt ved parkens grænse ligger Miette Hot Springs, hvorfra du bogstavelig talt kan dykke ned i naturen, samtidig med at du betragter den. Det behagelige, svovlrige vand er konstant 39°C . Det hele får lidt ekstra krydderi, når sneen lander i dit hår, og omgivelserne dampes til. Hvis det lykkes dig at skimte naturen gennem vandtågen, kan du spotte kongeørne, der flyver over klipperne samt mange forskellige landdyr, der titter frem bag træer, sten og buske.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress