Af CAROLINE MELDGAARD, børn i byen - 17/04-15 07:55

GUIDE: Lys norsk nat med sørøvereGUIDE: Lys norsk nat med sørøvere

Der er farlige sørøvere og bragende kanonkugler, når Kaptajn Sabeltann indtager arenaen i Kardemommeby i den lyse norske sommernat.

storybild

Hele dagen lister Kasper, Jesper og Jonathan sig af sted på tå, og ungerne genkender deres sange og skråler med. Vi er i det sydlige Norge, på kanten af Kristiansand, fire timer fra Oslo. Stedet er Kardemommeby, som er en forlystelsespark langt ude i den norske natur med nåleskov og klipper.

Og sent i aften er der teater for hele familien.

Forlystelsesparken Kardemommeby er klædt i Thorbjørn Egners fortællinger for børn. Hele familien har sanset rundt hele dagen, grinet og genkendt papegøje, fyrtårn og sange. Dagen er leg, og børnene er fortryllede. Vi har brugt timevis i badelandet, i dyreparken og naturlegepladser. Og alle er fyldt op af glæde.

Det er først over eftermiddagen, at vi opdager, at Kaptajn Sabeltann optræder om aftenen klokken 23, og de norske børn omkring er allerede forklædt som sørøvere med sabel og overskæg.

Det viser sig at være et must-see, og en hurtig beslutning betyder, at vores små unger skal holde sig vågne længe til hvislende sabler og råbende banditter.

Det er lang lys norsk nat, solen går næsten aldrig ned, og nu er vi her. Ingen af børnene har tidligere været vågne til senere end klokken 21, så vi er modige. For tænk, hvis deres energi ikke rækker. Men det gør den. Efter en stille naturlegeplads og aftensmad er vi tilbage.

Vi sætter os til rette i amfiteatret, og poderne er fulde af energi og forventning. Og det er der god grund til. For forestillingen er sjov og fuld af bragende kanonkugler og stærke mænd, der synger.

Der er fart og action hele vejen igennem, hele familien er helt optaget. Og selv om det foregår på norsk, forstår vi handlingen. Helten er et barn, skurken er Kaptajn Sabeltann, og dramaet udspiller sig blandt andet på et stort sørøverskib, som sejler ind på scenen. Vores unger sidder helt tryllebundne af teatret under åben himmel. Ingen af os har nogen sinde oplevet noget lignende. De trætte børn holder sig grinende og vågne hele vejen til omkring midnat, hvor det hele slutter igen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress