Af Trivago - 02/10-15 07:06; Opdateret: 02/10-15 11:06

Guide: Tjek ind i en fængselscelleGuide: Tjek ind i en fængselscelle

Indloger dig i et fængsel og oplev livet bag tremmer for en nat eller to.

Bildstrecke im Grossformat »
Het Arresthuis ligger i en lille, hyggelig hollandsk by, Roermond, tæt på den tyske grænse. Bygningen udgjorde et fængsel frem til 2011, hvor den blev omdannet til et komfortabelt hotel. Tjek ind på et standardværelse i en af de tidligere fængselsceller, eller forkæl dig selv med et ophold i en af suiterne, som er indrettede i tidligere opholdsstuer. Gå den lange vej ned af fængselsgangen og træd ind i din celle, som er udstyret med fladskærms-TV, regnbruser, kaffe- og te-faciliteter samt badekåber og tøfler. Liberty Hotel er indrettet i det tidligere Charles Street Jail, som har huset Malcom X og fanger fra 2. Verdenskrig. Det enorme fængsel blev bygget i 1851. Hele bygningen er nu rekonstrueret, så du kan indlogere dig på 35 kvadratmeter store værelser eller i suiter på op til 75 kvadratmeter – en anelse mere luksuriøst end de oprindelige celler på blot 7 kvadratmeter. Hotellet er udstyret med 6 barer og restauranter. I restaurant CLINK kan du få en autentisk fængselsoplevelse, hvis du bliver placeret ved et af bordene, som er sat op i dele af de originale fængselsceller. Tjek ind på det tidligere HM Prison Oxford, som er bygget i en gammel middelalderborg. Fængslet var i brug indtil 1996, hvorefter det blev omdannet til boutique hotel, med de flotte, gamle middelaldermure som indgangsparti. Hotellets 95 værelser og suiter tilbyder massagebrusere, stemningsbelysning og roomservice 24 timer i døgnet. Foretrækker du at spise i en restaurant frem for i sengen (men hvem gør det?), så fortvivl ikke. Hotellet huser et fantastisk brasserie, der serverer forskellige, appetitvækkende retter af lokale råvarer. Four Seasons Sultanahmet er indrettet i et hundrede år gammelt tyrkisk fængsel. Hotellet er placeret centralt i Istanbul i den gamle bydel, få minutters gang fra Haghia og den blå Moske. Fængslet var i brug fra 1919 til 1969 og ligger ideelt placeret over for domstolen. Derfor blev det ofte brugt som midlertidigt opholdssted for fanger fra hele landet, inden de skulle i retten. I dag kan det være svært at spotte, at det fine hotel er et tidligere fængsel, på grund af den omfattende renovering. Nyd morgenkaffen i den solbeskinnede gårdhave, som dengang var tom og tør men nu er fyldt med blomster og planter. Findes der et bedre sted at placere et fængsel, end på en øde ø? I Stockholm er der nok at vælge i mellem, og derfor kommer det ikke som en overraskelse, at hovedstadens største fængsel lå på en ø. Fængslet opererede fra 1725 til 1975 og tjener nu som et museum og hotel. Her kan du udleve dine hotelfangedrømme med flere forskellige aktiviteter, som arrangeres af hotellet. Prøv f.eks. at undslippe fængslet i flugt-legen eller giv dig i kast med Långholmens udgave af fangerne på fortet. Lloyd Hotel er et koncepthotel, der har det hele. Som verdens første 1-5 stjernede hotel udbyder de værelser for enhver pengepung. Du kan tjekke ind i et lille, men hyggeligt 1 stjernet hotelværelse, som er til at betale. Eller slå dig løs i en legefuld luksussuite med piano, gynger, hængekøjer og lysekroner, der er lavet ud af mælkeflasker. Hvert værelse er unikt designet af lokale kunstnere. Bygningen tjente tidligere som fængsel men har også været brugt som asylcenter og en samling af studier for kunstnere. I 2004 blev den til et hotel, som stræber efter at skabe kontakt mellem gæsterne og de lokale ved bl.a. at afholde en lang række kulturelle aktiviteter. Helsinkis landsfængsel, Katajanokka, opererede fra 1837 til 2002 og husede en stor del af Finlands fanger, når de blev sendt til hovedstaden for at komme i retten. Hver celle havde en størrelse på 7 kvadratmeter uden toilet/bad. I dag har du en smule mere plads, når du indlogeres på et af hotellets 106 værelser. Oplev ægte fangestemning langs de lange fængselsgange, og mød kontrasten, når du træder ind på værelserne med bløde queen- eller kingsizesenge, badeværelser med gulvvarme, regnbruser og fladskærms-TV. Hotellet tilbyder selvfølgelig også finsk sauna. Alt dette bidrager til at sikre dig et ophold, som er en anelse mere luksuriøst, sammenlignet med for 15 år siden. Clink78 er for dig, der besøger Englands hovedstad på et stramt budget. Hotellet tilbyder enkelte dobbeltværelser, men fungerer primært som hostel med sovesale for op 16 personer. Foretrækker du at sove alene kan du tjekke ind i en af de originale fængselsceller, der er ommøblerede og dekorerede med mere muntre farver og behagelige senge. De originale metaldøre med lås og luge er bevarede (dog nu med mulighed for at komme ud). Derudover er cellerne udstyrede med tæmmer for vinduerne og ståltoilet (til pynt). Det rigtige toilet og bad er mere komfortabelt og deles med de øvrige fangegæster.

I samarbejde med hotelsøgesiden www.trivago.dk har vi samlet 8 hoteller, som er indrettede i bygninger, der tidligere fungerede som fængsler.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Kom i Zen på disse 7 Feng Shui hoteller

Tjek ind på et af disse hoteller for at opleve fængselslivet i luksusudgaven.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Her er de 16 mest bizarre ting efterladt på hotelværelser

Hvis du vil se mere, så klik ind på Trivago.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress