Af Trivago - 18/09-15 08:01

GUIDE: Kom i Zen på disse 7 Feng Shui hotellerGUIDE: Kom i Zen på disse 7 Feng Shui hoteller

Feng Shui… Det klinger spirituelt og helligt i manges ører.

Bildstrecke im Grossformat »
Elements pure Feng Shui ligger centralt i Bremen og i grønne omgivelser lige ved Wallangen-parkens søer. Hver etage er dedikeret til et af de fem elementer (jord, træ, vand, ild og metal) og er indrettet i farver og former, som komplimenterer hvert element. Hotellet har spa med sauna og dampbad, hvor du kan slappe af. Efterfølgende bør du tage et kig på hotellets loungeområde, som tilbyder et imponerende bibliotek med åben pejs og bløde lænestole. Et stykke uden for den tjekkiske by Brno ligger Maximus Resort. Hotellet er placeret i naturskønne omgivelser og udbyder en lang række aktiviteter såsom tennis, bowling og et veludstyret spaområde. Hotelbygningen er udformet som en hestesko, der peger ud mod dæmningen. På den måde omfavnes energien fra vandet. Derudover er hotellet indrettet i naturmaterialer fra de fem elementer med fokus på vand, træ og jord. Tri Studniky ligger i Tatrabjergene centralt i Slovakiet. Kombinationen af luksushotel og den rå, klippefyldte natur vil uden tvivl vække dine sanser og lade dig med energi. Værelserne er designet ud fra Feng Shu principperne. Bygningen er konstrueret i træ og metal, der repræsenterer kreativitet og frihed. Ilden er også et afgørende element, som kommer til udtryk i den store centrale pejs. Kom helt ned i kroppen med en tur i hotellets spa, der har udsigt over bjergene og skovene. First Avalon i Gøteborg er et designhotel med fokus på miljø og bæredygtighed. Derudover har hotellet hyret indretningsarkitekter til at indrette hotellet efter Feng Shui principperne. Hotellets møbler i er designet med bløde, runde former, som sikrer en god strøm af energier. Der er opstillet saltvandsfontæner og ophængte vindspil, som ligeledes sikrer bedre energiflow. Hotellet ligger centralt i Gøteborg og samtidig i nærheden af Bältespännarparken. Trænger du til frisk luft og klarhed er de østrigske alper et godt bud. På Salzburgerhof kan du nyde godt af diverse spafaciliteter, udsigt til alpetoppe og en hotelhave, som er indrettet i ægte Feng Shui stil. Bliv blød og fin i hotellets mange dampbade, saunaer og pools. Eller tag en tur i salthuset, som er en saltvandspool, der er opvarmet til kropstemperatur, hvor du kan få følelsen af at svømme i det døde hav. Du kan også tage en kold svømmetur i den ægte natur med en dukkert i den nærliggende sø, Zell. Jade Manotel ligger fem minutters gang fra Geneve-søen. Hotellet er en sand oase af orkideer, smukke stenskulpturer og æteriske olier. Hotelbygningen er opført under skarp bevågenhed fra kinesiske Feng Shui mestre, da de for første gang i deres liv forlod Kina for at besøge Geneve. Bygningen og rummene er konstrueret således at energien kan flyde frit, uden at den forsvinder. I hotellets have sidder en smuk Buddha figur og kigger ind i bygningen. Ifølge Feng Shui er Buddha et symbol på visdom, kærlighed, fred og harmoni. Selvfølgelig kan man ikke have en liste over Feng Shui hoteller uden også at inkludere et kinesisk hotel. Dette hotel ligger i udkanten af Beijing blot et stenkast fra sommerpaladset. Yi He Yuan, som paladset hedder, er det største kejserlige parkanlæg i Kina. Den imponerende park er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Her tilbragte det kinesiske hof sommeren, for at undgå storbyheden. Efter en dagstur i parken kan du slappe af på hotellet, som er konstrueret og indrettet efter Feng Shui principperne ned til mindste detalje.

I virkeligheden handler det blot om at indrette sine omgivelser, så man føler sig godt tilpas og kommer i balance. Prøv det på egen krop på et af disse 7 Feng Shui hoteller.

LÆS OGSÅ: Smukke europæiske dale

Feng Shui er baseret på traditionel kinesisk filosofi og betyder, direkte oversat, vind og vand. Det grundlæggende formål med Feng Shui er at skabe harmoni mellem mennesker og deres omgivelser, da vores humør i høj grad påvirkes af vores omverden. Derfor fokuserer Feng Shui på at indrette rum med lys og afbalancerede farver og former, som sikrer en god energi i rummet.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Her er de 16 mest bizarre ting efterladt på hotelværelser

Det lyder jo meget godt… Men før du smider alt hvad du har i hænderne, og går i krig med at ommøblere hele lejligheden, kan du afprøve Feng-Shui-energien i aktion på et hotel. Der findes nemlig en masse hoteller i Europa, som specialiserer sig i den kinesiske indretningsstil.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Forlæng sommeren - seks spanske Beach Club hoteller

Hotelsøgesiden www.trivago.dk har samlet 7 Feng Shui hoteller, der sikrer at du kan komme fuldstendigt ned i gear og finde indre ro og balance. Se dem i galleriet ovenfor.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Privatliv og rene numser i Tokyo

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress