Af Trivago - 17/04-15 08:04; Opdateret: 17/04-15 12:54

GUIDE: Seks nyåbnede temahotellerGUIDE: Seks nyåbnede temahoteller

GUIDE. Hvor skal du tage hen, hvis du vil opleve et spritnyt Lego-paradis eller bo lige op ad et fodboldstadion med lækker hotelbar, der altid viser de vigtige kampe? Hotelsøgesiden Trivago.dk guider dig til seks fantastiske temahoteller, som netop er åbnet eller vil åbne snart.

storybild

Lego-tema – Legoland Hotel, Winter Haven, Florida

Hotellet, som ændrer Legoland Florida fra ‘kun’ at være en forlystelsespark til et ressort med mulighed for overnatning og flere dages sjov, er sat til at åbne den 15. maj 2015. Legoland Hotel er et must for Lego-fans og er placeret lige ved parkens indgang. Her kan man deltage i eksklusive Lego-bygge-sessioner og konkurrencer samt nyde aftenunderholdning, morgenmadsbuffet, swimmingpool og naturligvis adgang til Legoland før alle andre. Alle værelser er designet med bestemte temaer for øje, som f.eks. kongeriget, sørøverland, riddersal med mere.


Livsstilstema – Kameha Hotel, Zürich

Livsstilshotellet Kameha Grand Zürich er designet af Marcel Wanders, og dets imponerende arkitektur og ekstraordinære indretning åbnede for nylig i Schweiz største by. Hotellet har 245 værelser og suiter, heraf 11 tema-suiter. Blandt andet kan man få roulettebord og Kameha-pokerkort, hvis man vælger Poker Face Suite. Fair Play Suite byder på billard, Wii, bordfodbold, dart og brætspil, mens Diva Suite får dig til at føle dig som en stjerne med walk-in- closet og et ikonisk sminkespejl. Hotellet tilbyder mødefaciliteter, spa, 24-timers fitness samt en håndfuld restauranter, loungeområder og barer.


Godzilla-tema – Hotel Gracery Shinjuku, Tokyo

Hvis du finder det spændende at vågne op til synet af et kæmpe monster, vil Hotel Gracery i Tokyos Shinjuku-kvarter være en hotelåbning for dig. Hotel Gracery er placeret oven på Toho Cinemas, som har Godzilla-rettighederne og har valgt at installere et gigantisk Godzilla-hoved på det nedre tagdæk. En håndfuld af værelserne vil ligeledes være designet efter inspiration fra det verdensberømte monster. Hotellet spås at blive et af områdets største attraktioner, og med en højde på 130 meter bliver det ikke svært at finde. Hotellet åbner den 24. april i år.


Musiktema på Aria Hotel – Budapest

Det femstjernede luksushotel, Aria Hotel-Budapest slog dørene op den 15. marts i år og er designet af Zoltan Verros i et historisk ungarsk palads. Hotellet er beliggende som nabo til den betagende Sankt Stefans Basilika i centrum af byen. De fire hotelfløje er dedikeret til henholdsvis klassisk, jazz, opera og moderne musik. Hotellets gæster vil have et omfattende musikbibliotek til rådighed, mens værelser og suiter er udstyret med stilfyldte karikaturer af tidernes største musikere. Nyd en morgenmadsbuffet i Music Garden Courtyard, forkæl dig selv i det fuldtudstyrede Harmony Spa og slap af med en unik 360 graders panoramaudsigt fra High Note SkyBar, inden du indtager en gourmetmiddag i hotellets Stradivari Restaurant.


Citytema – Urban House, København

Urban House åbnede i marts. Her kan du blive tatoveret, købe en cykel, gå i biografen, sippe cocktails med blodappelsin og kanel eller spise dig mæt i flere forskellige versioner af den skønne danske hotdog eller slappe af i loungen. Hotellet er indrettet i ægte hipsterstil, og der er en skøn city vibe, lige så snart du træder ind ad døren. Urban House har hele 950 senge, som er fordelt på private værelser og sovesale.


Fodboldtema – Hotel Football, Manchester

Efter at have rejst rundt over hele verden som professionelle fodboldspillere, besluttede de to Manchester United-ikoner Ryan Giggs og Gary Neville at åbne et fodbold-hotel. De 133 værelser på det nyåbnede firestjernede Hotel Football ligger naturligvis ved siden af Uniteds hjemmebane, Old Trafford. Hotelbaren med plads til 750 fans nyder godt af rigeligt med tv og billardborde.



Guiden er lavet af Hotelsøgemaskinen www.trivago.dk. Vi giver rejsende mulighed for at finde det perfekte hotel til den bedste pris. Hver måned hjælper trivago over 80 millioner brugere med at sammenligne priser fra mere end 200 hotelbookingsider.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress