Af Trivago - 27/03-15 15:37; Opdateret: 08/04-15 17:32

Smukke europæiske daleSmukke europæiske dale

Man kan nemt komme til at tro, at den mest fantastiske natur og det vildeste dyreliv fin-des på den anden side af jordkloden. Men Europa har også masser at byde på.

storybild

(Billede: Fotolia)

Østens mystik og de sydamerikanske bjergkæder vir-ker mere dragende og eksotiske end vores hjemlige kontinent. Men du behøver slet ikke rejse så langt! Blot få timers flyvetur kan bringe dig helt tæt på noget af den mest storslå-ede natur det europæiske kontinent har at byde på.

Hotelsøgemaskinen Trivago bringer dig her et overblik over 8 spektakulære dale, som kan tage pusten fra selv den mest inkarnerede byboer og lokke dig ud i naturen.


Thórsmörk (Island)
I Island ligger dalen Thórsmörk, som oversat til dansk betyder ”Thors legeplads” og er opkaldt efter den nordiske tordengud. Det er én af øens smukkeste naturområder. Den ligger imellem to gletchere, hvilket giver dalen et varmere klima en resten af øen. I dalen findes der derfor mange slags mos, bregner og birketræer. Den særlige flora og de omkringliggende bjerge har gjort stedet til et topmål for vandreture og backpacking. Dalen er i absolut verdensklasse og byder på vandrestier i en unik naturkulisse.

Gąsienicowa (Polen)
Gasienicowa dalen er et af de smukkeste steder i Tatra bjergene og et imponerende udgangspunkt for vandreture i området. Dalen er et populært sted at besøge både sommer og vinter, og tilbyder sine gæster en betagende udsigt over de mange mægtige bjergtinder. Dalen er forholdsvis lille, og dens afsides placering og naturlige fred og ro har gjort den til en af de mest populære destinationer for vandrere i mere end 150 år.

Soča dalen (Slovenien)
I det vestlige Slovenien, nær den italienske grænse, ligger Soča-dalen som på mange måder er et paradis på jord. I Trigalev National Park bugter den smukke Soča-flod sig igennem uspoleret natur og den smalle Sočal-dal. Der er både noget for den stille naturelsker samt den ekstreme sportsentuisiast. Man kan bl.a. give sig i kast med river rafting, bungee jumping, kanosejlads og bjergbestigning. Soča-dalen byder på en magisk kombination af smukke sneklædte bjergtoppe, krystalklart smaragdgrønt vand og lyse klipper og stenlejer.

Uvac Dalen (Serbien)
I Serbien har Uvac-floden over årenes løb skabt en af Europas smukkeste dale. Floden og dens omgivelser er en del af det lokale naturreservat, der betragtes som et af de mest originale og spektakulære i Europa. Dette er ikke overraskende. Floden snor og bugter sig igennem naturen og byder nogle steder på 100 m høje udsigtspunkter med panoramaudsigt over floden og bjergtinder. Med lidt held kan du også se Gåsegribben – en af de sidste to arter vildtlevende gribbe i naturen.

Ordesa (Spanien)
Ordesa dalen er en juvel i de spanske Pyrenæer, der primært er kendt for sine fantastiske skulpturelle klipper, maleriske dale og dragende vandfald. Da dalen siden 1918 har været en del af Ordesa & Monte Perido nationalparken, er det desværre ikke tilladt at bade der. Dalen byder på frodige skove, fantastiske vandringer, og det er muligt at opleve vildsvin og murmeldyret i deres naturlige habitat, samt nyde den enestående udsigt

Dervent Dalen (Tyrkiet)
Cappadocia, som et af de mest karakteristiske områder i Tyrkiet, kan prale af en enestående og barsk natur. Dervent dalen, også kendt som Imaginary Valley eller Pink Valley byder på et sandt månelandskab. For millioner af år siden var området dækket af et lag vulkansk lava, som i århundreder er blevet hugget i af vind og regn og nu har formet månelandskabet. På grund af sin helt særlige natur blev dalen brugt til optagelser til Star Wars, og kan bedst opleves svævende i en varmluftsballon ved morgengry.

Anniviers Dalen (Schweiz)
Den smukt beliggende Anniviers-dal er en fredfyldt oase og et mekka for pacifister og naturelskere med spektakulære bjerglandskaber overalt. Området byder på gamle kapeller og ensomme hytter spredt ud over landskabet. Rhône floden flyder igennem dalen og tilføjer den charme, som området er kendt for. Anniviers-dalen er en af de smukkeste af de 7 Valais dale, og byder på både historiske, kulturelle og gastronomisk godbidder. Om vinteren byder området desuden på skisportmuligheder i verdensklasse.

Oldedalen (Norge)
300 kilometer nord for Bergen, blandt hundrevis af norske fjorde findes Oldedalen. Om vinteren er området tilfrosset, men sommeren varme bringer hele dalen i blomst. Oldedalen er en del af Jostedalsbræen Nationalpark, der som den største isbræ på hele det europæiske kontinent er et at de mest spektakulære dele af fjorden. Dalen er omgivet af flere gletchere og er et yndet tilflugtssted for vandrere, som ønsker at opleve noget af den smukkeste natur Norge har at byde på.

Om trivago
www.trivago.dk giver rejsende mulighed for at sammenligne hotelpriser, så man nemt og bekvemt kan finde sit ideelle hotel til den bedste pris. Hver måned hjælper trivago over 80 millioner brugere med at sammenligne priser fra mere end 200 hotelbookingsider. I gennemsnit sparer rejsende 36 % per booking ved at benytte trivago. Over 700.000 hoteller og 140 millioner hotelanmeldelser fra hele verden er inkluderet i søgningerne på Trivago.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress