GUIDE: Gå festivalamok i StorbritannienGUIDE: Gå festivalamok i Storbritannien

Storbritannien er en guldgrube i sommerens festivalsæson, og der er nok at komme efter, hvad enten du er til musik, farverige kostumer, østers eller det hele på én gang.

storybild

Skotland for musikelskere: T in the Park

T in the Park er Skotlands svar på Roskilde Festival

Er du en af de trofaste, der år efter år står forrest i pitten ved Orange på Roskilde Festival – og post festum stadig ikke har fået nok – så bør du tage til musikfestivalen T in the Park i Skotland. Op mod 250.000 musikglade mennesker valfarter hvert år til en forladt flyveplads i Balado, en kort køretur fra Edinburgh, for at opleve den buldrende musik og en stemning, som ægte festivalelskere vil rejse langt for at opleve. T in the Park har eksisteret siden 1994 og er kendt for at diske op med store navne hvert år: I år kan du opleve kunstnere som Kasabian, Sam Smith og David Guetta. Festivalen finder sted fra den 10-12. juli.

LÆS OGSÅ: OPLEV CANADA: Udforsk Canadas ekstreme natur

England for de eksotiske: Notting Hill Carnival

Alle sanser danser med under Notting Hill Carnival!

Når det kommer til sommerfestivaler, er London et orgie af fest og farvelade! Med inspiration fra Caribien danser Notting Hill Carnival gaderne tynde i august. I et sammensurium af fjer, perler og sparsomme klæder er karnevallet Europas største gadefestival, hvor over en million mennesker deltager. Ingredienserne til den spektakulære fest er farvestrålende kostumer og dansende fødder, der bevæger sig til rytmiske trommelyde. Og det er ikke kun øjnene, der forkæles: Hele området dufter af smagfuld barbecue og vegetariske karryretter, som kan omvende selv den argeste modstander af karneval. Alle sanser danser med under Notting Hill Carnival!

LÆS OGSÅ: Budapest: Oplev kur og kultur som for tusind år siden

Irland for madelskere: Oyster & Seafood Festival

Galway International Oyster & Seafood Festival præsenterer det årlige World Oyster Opening Championship.

En festival er ikke altid noget med klamme burgere og varme øl: Galway International Oyster & Seafood Festival i den irske by Galway er en festival for ægte feinschmeckere. En hel weekend i slutningen af september står menuen på friskfangede østers, festivalparader, konkurrencer, livemusik og champagne til at skylle det hele ned med. Og det til en pris, hvor os almindelige dødelige også kan være med. Så hvis du er en af dem, der altid har drømt om at spise dig mæt i østers, men ikke lige har fundet en anledning, bør du gøre som omtrent 22.000 gæster hvert år og lægge vejen forbi.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Reykjavíks natteliv - party og penis for enhver smag

Skotland for dem der vil have det hele: Edinburgh Festivals

Skotland har meget mere under kilten end sækkepiber og whisky.

Hver måned i august bliver Edingburgh omdannet til et kæmpe underholdningsmekka med kunst, teater, musik, mad, gadeevents marchorkestre og meget mere. I tre uger er alt, man kunne forestille sig, inden for kunst og kultur repræsenteret på hundredvis af scener i hele byen med titusindvis af optrædende. Edinburgh summer af fest og liv i denne periode, så det er slet ikke et dumt tidspunkt at kigge forbi den skotske hovedstad.

LÆS OGSÅ: Test dine smagsløg med thailandsk som tam

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress