Af TRIVAGO - 05/02-16 11:32

GALLERI: Besøg verdens 8 smukkeste vandreruterGALLERI: Besøg verdens 8 smukkeste vandreruter

Pak rygsækken, kom afsted og nyd den enestående natur og friske luft. Om du vil til fjerne verdensdele som Canada, New Zealand, Peru, Brasilien, USA og Bhutan eller om turen går til Irland eller Tyskland er selvfølgelig helt op til dig.

storybild

Hotelsøgesiden www.trivago.dk har samlet en liste over otte luksuriøse hoteller, der alle har én ting tilfælles: De har en vidunderlig beliggenhed i storslåede nationalparker, hvorfra du kan nyde naturen på de omkringliggende vandreruter.

Alle destinationerne byder på ruter af forskellige sværhedsgrader. Her er både noget for den erfarne vandrer og for nybegynderen.

Taj Tashi (Jigme Dorji National Park, Bhutan)

Kongedømmet Bhutan ligger i Himalaya mellem Indien og Kina og byder på smuk natur stort set urørt af mennesker. Her kan du give dig i kast med vandrestier i alle sværhedsgrader og nyde storslåede udsigter. Taj Tashi er et lækkert 5-stjernet hotel i nationalparken Jigme Dorji, hvor forkælelse af gæsterne er førsteprioritet. Indretningen udgør en moderne stil blandet med bhutansk arkitektur og indflydelse, hvilket netop er, hvad du kan forvente af en tur til Bhutan: Fortidens mystik og traditioner i en smuk cocktail med fremtidens tankegang og værdier i natursmukke omgivelser.

Læs mere om hotellet her.

The Ahwahnee (Yosemite National Park, Californien, USA)

I Yosemite Nationalpark finder du det imponerende 4-stjernde hotel The Ahwahnee. Dette hotel har siden det blev bygget i 1927 huset adskillige præsidenter og kongelige. Fra hotellet er det både muligt at tage på vandreture alene eller i grupper med en kyndig guide. Og her er meget at opleve: Se de over 2000 år gamle mammuttræer, gigantiske vandfald, Yosemite Dalen, som i sin tid blev udformet af en gletsjer, og optil 1 km lodrette høje granitklipper, El Capitan og Half Dome.

Læs mere om hotellet her.

Belmond Hotel das Cataratas (Iguazú National Park, Brasilien)

LÆS OGSÅ: Tag et kig ind i fremtidenmed 6 high tech-hoteller

Et ophold på Belmond Hotel das Cataratas byder på oplevelser ud over det sædvanlige. Kun et stenkast fra de store vandfald, Iguazú-vandfaldene, er det muligt at se den smukke natur under solopgangen og solnedgangen, når nationalparken ellers er lukket for normale gæster. Hotellets faciliteter inkluderer blandt andet tennisbaner, opvarmet udendørspool og et fitnesscenter samt adskillige terrasser og haver omkring hovedbygningen, hvorfra den smukke udsigt kan nydes. Hotellet har også egen gourmetrestaurant med udsigt til den omkringliggende natur, og du kan give dig i kast med en masse smukke vandreruter.

Læs mere om hotellet her.

Fairmont Chateau Lake Louise (Banff National Park, Canada)

I Canadas ældste nationalpark, Banff National Park, finder du det 4-stjernede hotel Fairmont Chateau Lake Louise med en næsten eventyrlig placering mellem bjerge, dale, skove og en klar blå sø – Lake Louise. Samtlige 550 værelser på hotellet har en storslået udsigt til enten søen eller bjergene. Hotellet har to restauranter, hvoraf en serverer moderne canadiske retter, samt en 24-timers åben delikatessebutik. Faciliteterne byder derudover på indendørspool, spa og fitnesscenter, kano- og skiudlejning samt mulighed for at tage på vandre- og rideture i den smukke nationalpark.

Læs mere om hotellet her.

Belmond Sanctuary Lodge (Machu Picchu, Peru)

Besøg et af verdens syv vidundere, Machu Picchu, og bo på Belmond Sanctuary Lodge, som er det eneste hotel i nærområdet. Er du vild med hiking, er det et must at vandre langs den ældgamle Inkasti og opleve Machu Picchu og den smukke natur med frodige dale og tætte tågeskove. Det 5-stjernede hotel har smukke haver tilknyttet, hvor du kan nyde en rolig stund efter en lang dag på opdagelser i den mystiske, glemte by. Det er også muligt at bestille en massage eller aromaterapi, hvis dette skulle friste. Afslut dagen i restauranten og nyd lækre lokale specialiteter samt internationale klassikere.

Læs mere om hotellet her.

The BrookLodge & Wells Spa (Wicklow Mountains National Park, Irland)

I den natursmukke nationalpark Wicklow Mountains finder du Irlands eneste luksus BIO-hotel. Her kan du nyde landlig idyl i et af de luksuriøse værelser, hvorfra du kan tage på adskillige vandreture i området. Et BIO hotel garanterer miljøvenlige ophold, hvor minimalt forbrug af energi, vand, varme og nøje sortering af affald er den del af hotellets DNA. Samtidig serveres der kun organisk mad på dette 5-stjernet hotels restaurant. Det er også muligt at nyde spaen, The Wells, hvor diverse behandlinger samt tyrkisk bad tilbydes. Der er også cykeludlejning på hotellet, så du rigtig kan komme rundt og opleve området.

Læs mere om hotellet her.

Fiordland Lodge (Fiordland National Park, New Zealand)

LÆS OGSÅ: Guide: Tjek ind i en fængselscelle

I New Zealands største nationalpark finder du det 5-stjernede luksushotel Fiordland Lodge, som blev bygget i 2002. Her kan du nyde et ophold i ren luksus i et smukt naturområde. Udendørsaktiviteter er der mange af, inklusiv vandreruter og jagt fra helikoptere, men det er også muligt at nyde naturen fra hotellet. Udsigten fra værelserne, restauranten og fællesarealerne er intet mindre end fantastisk. Hotellet ligger ideelt ved søen Te Anau og et kig til de sneklædte bjergtoppe. Book i god tid, da hotellet har valgt at begrænse antallet af gæster til blot 29 overnattende pr. nat for at give hver gæst den bedste service og følelsen af at være alene i den smukke natur.

Læs mere om hotellet her.

Berghotel Bastei (Saxon Switzerland, Tyskland)

Lidt tættere på Danmark finder du Berghotel Bastei, som tilbyder 64 skønne værelser med udsigt over den tyske nationalpark Saxon Switzerland. Her kan du nyde et ophold kun 30 kilometer fra storbyen Dresden og i gåafstand fra den legendariske Bastei-bro, som blev bygget helt tilbage i 1824. Broen forbinder de smukke Elbe Sandstone Bjerge og rækker hele 194 meter over floden, Elben. Hotellets restaurant har en fantastisk udsigt over bjergkæden og skovene, hvorfra du kan nyde en lækker middag efter en oplevelsesrig dag i naturen.

Læs mere om hotellet her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress