Af - 08/06-16 21:46; Opdateret: 08/06-16 21:56

Her er din hjælp til sommerferien: Sådan skal du pakke din kuffertHer er din hjælp til sommerferien: Sådan skal du pakke din kuffert

Sommerferien står for døren, og nyttige rejsetips er kærkomne. Herunder finder du en guide til, hvordan du pakker din kuffert på den helt rigtige måde og undgår at tage for meget med.

storybild

(Billede: Wikimedia Commons)

Alle rejser indledes af den mindre sjove beskæftigelse: Pakningen.

En handling, der som regel foregår i 11. time og udsætter hjernen for maksimalt pres i forsøget på at besvare de notorisk stillede pakkespørgsmål: Hvad skal jeg have med? Hvor meget skal jeg have med? Får jeg brug for den? Får jeg ikke brug for den?

LÆS OGSÅ: Dansk firma forkæler turister i New York med unikke oplevelser

Ifølge den svenske rejseekspert Sofia Zetterqvist kan man ved at følge nogle simple råd undgårde værste hovedbrud, gøre pakningen lettere og samtidig sørge for, at du får mest mulig plads i din kuffert.

- Man skal altid rulle sit tøj. På den måde krøller det mindst muligt, og det fylder mindst. Derefter er det godt at lægge alt sit tøj i poser. På den måde optager de ikke lige så meget plads, og lugten fra brugt tøj spreder sig ikke til det det andet tøj, lyder det fra Sofia Zetterqvist, der driver rejsebloggen Fantasiresor.

Det skriver svensk metro.

LÆS OGSÅ: Vælg mellem 4 fantastiske drømmerejser

Ifølge Sofia Zetterqvist er det et velkendt problem, at man pakker (alt) for meget tøj, når man rejser. Tøj, man aldrig bruger derhjemme, men som man regner med at lufte under fjerne himmelstrøg.

- Hvis du ikke bruger tøjet derhjemme, kommer du heller ikke til at bruge det ude. Prøv i stedet at vælge tøj, du bruger derhjemme og prøv at vælge tøj, som passer sammen, siger Sofia Zetterqvist.

Herunder kan de se en liste over 6 brugbare pakketips:

Pak i en hård kuffert eller en rygsæk, som kan åbnes flere steder

Rul altid dit tøj sammen. Det fylder mindst og bliver ikke krøllet.

Læg dit tøj i plastikposer. Det gør det meget lettere at finde det, du leder efter.

Hav altid et backup-kit med de mest nødvendige genstande i din håndbagage, hvis din kuffert skulle blive væk.

Vælg altid tøj du bruger derhjemme og prøv på at få det til at matche.

Hvis du skal bo på hostel, er det en god idé at medbringe et rejselagen.

Hvis du ikke finder Sofia Zetterqvists pakkeråd brugbare, kan du altid gøre som skuespilleren The Rock:


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress