Af Trivago - 06/11-15 08:16; Opdateret: 06/11-15 10:23

Vilde hoteller: Luksusophold i dyrenes verdenVilde hoteller: Luksusophold i dyrenes verden

Er du vild med vilde dyr, så tag et kig på disse syv hoteller, vi har fundet i samarbejde med hotelsøgesiden www.trivago.dk.

Bildstrecke im Grossformat »
Er du vild med vilde dyr, så tag et kig på disse syv hoteller, vi har fundet i samarbejde med hotelsøgesiden www.trivago.dk. Orlando i Florida tilbyder lune temperaturer og underholdning i alle afskygninger. Besøg den ene farverige forlystelsespark efter den anden: Disneyland Florida, SeaWorld Orlando og Universals forlystelsespark for blot at nævne få. Hvad du måske ikke vidste er, at det også er muligt at tage på Safari i Florida. Tjek ind på Animal Kingdom Lodge, som er en del af Disneyland. Her kan du opleve giraffer, gazeller og zebraer fra din balkon i sand Løvernes Konge-stil, mens du nyder solen og morgenkaffen. Hvis du er elefant-fan, er Elephant Safari Park Lodge stedet for dig. Det prisvindende hotel på Bali giver gæster mulighed for at møde elefanterne på tæt hold. Om morgenen bliver du hentet af en guide, som tager dig med på tur gennem Taro-skoven. Senere kan du hjælpe med at fodre og vaske elefanterne, når de skal have deres daglige bad. Slap af i hotellets spa, tag en dukkert i poolen og besøg den botaniske have mens elefanterne sover til middag. Hotellet ligger centralt på øen og tilbyder transportservice til og fra Ngurah Rai Lufthavn. Hvad siger du til at spise morgenmad med en giraf som din sidemand? Det kan du i hvert fald komme til på Giraffe Manor, som ligger i Nairobi i Kenya. Hotellet besøges ofte af de langhalsede skønheder, som bor på reservatet. Her kan du klappe og fodre dyrene fra din balkon. Besøg også Karen Blixen museet, som blot ligger 10 minutters kørsel fra hotellet. Er du fan af filmen Out of Africa er et besøg til Giraffe Manor et absolut must. Alle måltider og transport i området er inkluderet i prisen, som dog også lægger i den dyre ende. Foretrækker du dyrelivet i havet, så bør du besøge Sentosa, som er en af Singapores øer. Her kan du tjekke ind i en af Resort Worlds 11 Ocean Suites. Fra soveværelset kan du spotte rokker, hammerhajer og tropiske fisk, eftersom store akvarier er bygget ind i suiterne som vægge. Føl dig som en fisk i vandet, når du tager et bad i badekaret, der er placeret op ad det gigantiske akvarium. Øen byder desuden på Adventure Cove Waterpark og en af Asiens bedste golfbaner, Serapong Golf Course. På Jamala Wildlife Lodge bor du side om side med løver, giraffer, bjørne og meget mere. Vælg mellem tre forskellige indlogeringstyper. Giraffe Tree House, består af højliggende træhytter, som gør det muligt at komme i øjenhøjde med de langhalsede skabninger fra balkonen. I hotellets Jungle Bungalows bor du i jordnære hytter med store vinduespartier, som giver udsigt til bl.a. tigere, bjørne og leoparder. Den sidste indlogeringsmulighed er Ushaka Lodge, som består af syv eksklusive værelser, der tager dig rundt om hele Afrikas dyreliv. Costa Rica er kendt for sin rige flora og fauna. Det frodige plante- og dyreliv kan nydes på Lapa Rios, som er et økovenligt hotel på halvøen Osa. Bliv vækket af brøleabernes morgenråb og stå op til duften af nyristet kaffe fra lokaldyrkede kaffebønner. Du bliver holdt med selskab af aber, tukaner, ara-papeøjer og dovendyr, som kan spottes fra værelsernes balkoner. Fra værelserne har du desuden en fantastisk udsigt over den frodige jungle og det turkisblå hav. Hotellet arrangerer en række aktiviteter såsom delfin- og hvalsafari, junglevandring samt ridning og kayak. Opleve Afrikas rige dyreliv fra terrassen på Lion Sands River Lodge. Hotellet ligger op til en af Afrikas mest kendte naturreservater, Kruger National Park. Fra hotellet kan du se en række af Afrikas vilde dyr, og hvis du ikke spotter alle dine vilde favoritter fra hotellet, kan du altid begive dig på safaritur i Kruger Parken. Se bl.a. flodheste, krokodiller, løver, næsehorn, zebraer, elefanter, bøfler og meget mere. Hotellet ligger 5 timers kørsel fra Sydafrikas hovedstad, Johannesburg.

Her bliver du indlogeret på et værelse i et naturreservat, i en nationalpark eller op ad store akvarier, så du praktisk talt bor sammen med løver, bjørne eller tropiske fisk. Spis morgenmad med vilde giraffer, klap elefanterne godnat og tag bad ved siden af kæmperokker og hammerhajer.

På disse syv hoteller får du fornemmelsen af at bo på savannen, i havet eller i junglen, dog med alle moderne bekvemmeligheder ved hånden og en stor blød seng at sove i.

LÆS OGSÅ: Guide: Tjek ind i en fængselscelle

LÆS OGSÅ: Smukke europæiske dale

LÆS OGSÅ: GALLERI: Her er de 16 mest bizarre ting efterladt på hotelværelser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress