Af Lonely Planet - 29/05-15 19:03

GUIDE: Oplev Kinas storslåede templerGUIDE: Oplev Kinas storslåede templer

Officielt er Kina et ateistisk samfund, men det skal ikke afholde dig fra at besøge nogle af de storslåede templer, som findes overalt i landet. Der er forskellige typer templer, alt efter hvilken religion, man besøger.

storybild

Ikke religiøst: Tag et break ved Himlens Alter
Start din tempelsafari ved Himmeltemplet i Beijing, hvor du kan slentre rundt i parken og nyde en fredfyldt stund væk fra den hektiske storby. Teknisk set er Himmeltemplet godt nok slet ikke et rigtigt tempel, da der ikke sker religiøse handlinger her. Men Himmeltemplets kinesiske navn betyder ”Himlens Alter”, selvom stedet ikke er tilknyttet nogen religion.

I dag er her altid mange turister, så det er en god idé at komme tidligt på dagen – husk også at kigge forbi Ekkomuren, Bedetemplet for God Høst og det Runde Alter, som også kan findes i parken omkring ’templet’.

Buddhismen: Kejserens hjem er nu smukt og berømt
Hvis du kun får tid til at besøge ét tempel i Kina, så bør du besøge dette. Lama-templet (efter Dalai Lama) i Beijing kaldes også for Yonghe Gong, og det er det mest berømte buddhisttempel og -kloster uden for Tibet. Her finder du fem pavilloner, eller ’paladser’, som alle er værd at se: Smukke tage, vidunderlige fresker, fantastiske vægtæpper, tibetanske bedemøller, tantriske statuer – man kunne blive ved! Før i tiden tjente stedet som bolig for kejser Yong Zheng, men siden 1744 har stedet været et lamakloster, og du kan opleve mange store og små buddhistiske skatte i og omkring templet.

Daoismen: Besøg guden, der bestemmer længden af dit liv
Næsten 500 km syd for Beijing ligger det daoistiske Dai-tempel for foden af bjerget Taishan. Det er et fabelagtigt tempelkompleks, som alle veje i området fører til, for det er det første stop på enhver pilgrimsrejse dedikeret til Herren af Taishan. Det siges, at Herren af Taishan er den gud, der bestemmer længden af hvert eneste menneskes liv, og mange valfarter til hans bjerg hver år, da det er ét af de fem hellige bjerge inden for daoismen. Daoimen koncentrerer sig om den evige kraft, der løber gennem alt i universet. Det er også her man finder de modsatrettede yin og yang, som gerne skal udgøre den naturlige, kosmiske orden.

Hvis du besøger Dai-templet, bør du afsætte noget tid til at klatre op på murene over Hou Zai-porten for at se en smagsprøve på pilgrimsrejsen videre op ad bjerget.

Konfucianismen: Det ældste tempel af sin slags
Siden dens oprindelse har konfucianismen ændret sig en del, og i dag er det svært at definere den som ren filosofi, etik eller religion. Konfucianismen har fokus på hierarkiske forhold, for eksempel mellem fyrste og undersåt eller mellem forældre og børn.

Der er mange flotte og spændende konfutse-templer rundt om i landet. Et af de større templer ligger i Pingyao og blev oprindeligt bygget under Tang-dynastiet (år 627-648), men blev rekonstrueret i 1163. Templet er det ældste konfutse-tempel i Kina. Hvis du er i nærheden, så gå ikke glip af det!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress