Af Trivago - 22/12-15 10:39

En kold fornøjelse: Her er 6 smukke is-hotellerEn kold fornøjelse: Her er 6 smukke is-hoteller

Den kolde danske vinter frister os til at tage flugten sydpå, men hvorfor ikke omfavne kulden og nyde det smukke ved is og frost?

storybild

(Billede: Polfoto)

Gå efter den fulde winter wonderland oplevelse, som vi så den i Disneys Narnia og Frozen, med blød sne, hundeslædekørsel, langrendsskiløb, udendørs jacuzzi og ikke mindst et hotel bygget komplet ud af is og sne. I samarbejde med hotelsøgningen www.trivago.dk har vi samlet 6 behagelige is-hoteller, som vil få dig til at værdsætte vinteren.

ICEHOTEL (Jukkasjärvi, Sverige)

Afprøv livet som eskimo i verdens første is-hotel: ICEHOTEL i Sverige. Når du træder ind i hotellet vil du opleve et kunstværk udfolde sig omkring dig. Hvert år udtrykker nye designere deres kreativitet i design af is-møbler, is-væge og is-skulpturer. Start eskimo-oplevelsen, allerede fra lufthavnen, hvor du kan blive hentet i en hundeslæde. Lær selv at køre en hundeslæde eller prøv kræfter med en rensdyrslæde. Du kan endda få et overlevelseskursus med fokus på det arktiske vinterlandskab. Hvis du også vil holde dig i form i løbet af ferien, så kast dig ud i langrendsskiløb – her kan du hurtigt få brændt det ekstra fedtlag af.

Læs mere om hotellet her.

Arctic SnowHotel & Glass Igloos (Rovaniemi, Finland)

Ferier skal være afslappende og hyggelige. Det sørger Arctic SnowHotel & Glass Igloos i hvert fald for. Sov i en transparent seng lavet af is og sne, omringet af belyste is-kunstværker. Dagen efter kan du skifte til en opvarmet iglo med glastag, så du kan beundre nordlyset fra din komfortable seng. For at gøre det nemt har Arctic SnowHotel & Glass Igloos endda installeret en alarm for nordlyset, så du bare skal åbne øjnene for at se vidunderet. I løbet af dit ophold på hotellet, kan du betragte den snedækkede skov fra et udendørs jacuzzi, tage en vandretur bland de snedækkede træer eller lære at lave din egen is-skulptur.

Læs mere om hotellet her.


De Glace (Québec, Canada)

Canadiske vintre kan være meget baske med op til 30 minusgrader, men dette gør det til den perfekte lokation for is-hoteller. I Québec finder du Hôtel de Glas, som inviterer dig ind i et fortryllende univers, med rutsjebaner af is og strømme af vand under tykke islag. Med kun 10 minutter til centrum af Québec City, kan du nemt kombinere dit canadiske vintereventyr med en storbyferie. Smag den bedste ahornsirup, shop vintertøj og udforsk kunstudstillinger. I begyndelsen af marts kan du opleve et kanoløb gennem isen på Québecs flod. Slut dagen af ved at lave dit eget is-glas og få serveret kolde cocktails i hotellets isbar.

Læs mere om hotellet her.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Her er de 16 mest bizarre ting efterladt på hotelværelser

LÆS OGSÅ: Guide: Tjek ind i en fængselscelle

Sorrisniva Igloo Hotel (Alta, Norge)

Hvis dit mål er at se nordlyset, så er Sorrisniva Igloo Hotel i Norge det sikre valg. Hotellet ligger i Alta, som er en by i den nordligste del af Norge. Vores nordlige nabo sørger for en hyggelig og romantisk atmosfære på deres ishotel med sauna, varme pelstæpper og pejs i værelserne. Start jagten efter nordlyset på en rensdyrslæde, hundeslæde, snescooter eller med snesko på fødderne. Efter en lang safaritur i det norske vinterlandskab, kan du nyde rensdyrkød og andre lokale retter på hotellets restaurant. Hotellet har desuden en is-kirke tilknyttet, hvis du går og overvejer at holde en kirkelig fest i isen.

Læs mere om hotellet her.

Iglu Village Kühtai (Kühtai, Østrig)

Iglu Village Kühtai i Østrig, er en lille landsby af igloer, som er et paradis for folk, der elsker vintersport, eller eskimosport, som hotellet kalder det. Tag vennerne eller familien med til Østrigs vilde og lidt anderledes vinteroplevelser. Find dit indre konkurrencegen frem og udfordr de andre i en skattejagt gennem snelandskabet, en snefodboldkamp eller udendørs curling på is. Du kan også give dig i kast med at bygge din egen iglo eller prøve snowtubing: sus ned af bjerget på en oppustelig badering. Det er vigtigt for hotellets ansatte, at du får en god oplevelse. Derfor byder de dig varmt velkommen med en lun drik og en gave.

Læs mere om hotellet her.

LÆS OGSÅ: Smukke europæiske dale

SnowVillage (Kittilä, Finland)

Planlæg årets skiferie i en spektakulær verden af is og sne: SnowVillage, i Finland. SnowVillage er placeret tæt på de to skiområder Levi og Ylläs, og hvis du er rigtig frisk, kan du tage turen derhen på en snescooter. I SnowVillage vil du hver morgen få serveret en kop varm frugtjuice og traditionelle finske retter. Om aftenen kan du slutte dig til den andre gæster i hotellets cocktail isbar, som ofte arrangerer events. I SnowVillage er alt fra værelserne, baren og restauranten lavet af is og sne. Derfor synes medarbejderne at dit ophold i hotellet skal anerkendes med et diplom ved slutningen af besøget.

Læs mere om hotellet her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress