Af Paul Anthony - 27/05-16 03:27; Opdateret: 27/05-16 08:32

REJSE: Hideaway på The LodgeREJSE: Hideaway på The Lodge

Min kæreste og jeg er stukket af fra det hele! Fra arbejdet, fra pligterne – ja selv børnene er vi stukket af fra.

storybild

Vi er nemlig taget på spa ophold på The Lodge i Sverige. Og det er mere end et traditionelt get away sted. På The Lodge oplever man nemlig slet ikke man er i Sverige, men i stedet, at man dumper direkte ned i New England på den amerikanske østkyst.

LÆS OGSÅ: Ferietid: Sådan bør du få passet din hund

Stedet er gennemført i sin stil med bygninger af lyst træ, store pejse bygget ind i smukke stenvægge, gennemført lysdesign og organiske møbler. Atmosfæren er amerikansk friluftsliv, der understøttes af dekorative langrendsski, tennisketchere og skøjter, der er placeret strategisk godt i den æstetiske helhed. Vi oplever, at vi er tusindvis af kilometer væk, selvom vi kun er en times kørsel fra København.

Fra vi ankommer er modtagelsen hjemlig og varm. Vi føler os velkomne og set. Vi får tildelt det dejligste værelse, hvor der står friske bær, chokolade og kølige bobler klar. Efter en hurtig udpakning går vi ned i loungen, hvor der serveres afternoon tea, der består af små lækre hord’deuvres (hapsere på dansk).

LÆS OGSÅ: Her finder du billigere overnatninger i Europæisk storby

Der er hjemmebagt rugbrød med Skagensalat, scones med hjemmerørt flødesmør, marmelader, smoothies, pannacotta, gammledags ufiltreret æblemost og naturligvis the og kaffe.

En blød dyne af velbehag
Efter således af have afklimatiseret os klæder vi om til bløde, hvide badekåber og tøfler og går til wellnesområdet. Her sænker vi vores dovne legmer ned i den varme udendørs spa med den smukkeste udsigt over det skånske landskab. The Lodge ligger nemlig højt, højt placeret på toppen af områdets højeste punkt.

LÆS OGSÅ: REJSE: Oplev Lissabon bag facaden

Efter spaen tanker vi op med juice og the, og indtager dernæst saunaen, der er udstyret med panoramavinduer - også med udsigt over dalen. Saunaen er opvarmet med ægte brændeovn og man kan selv smide solide brændeknuder ind i ilden, når temperaturen skal op. Vi ligger under en blød dyne af velbehag og vores eneste opgave er at samle appetit til maden.

4 retters menu langt ude i skoven 
Kokken har lavet en utraditionel, men uhyre velsmagende 4 retters menu. Forretten består af en miniburger med det saftigeste oksekød, fritterede rødløg, en dressing lavet på sorte hvidløg og marinerede løg og agurker. Hovedretten er vanilierimmet torsk, risotto på sorte ris, og gule beder. Herfra går vi til en velkomponeret isdessert med figenkompot og sødt knas for til sidst at afslutte med osten.

LÆS OGSÅ: Vild med druer? Tjek ind på et spansk vinhotel

Vi valgte vinmenuen, der overraskede ved kun at køre røde vine til det salte køkken og altså også til fisken. Men når man er forberedt på det, er sanserne åbne og bliver belønnet – for det var gode valg. Dessertvinen var en Racinat,der er en mousserende vin, lagret på cognacfade og som virkelig ligger højt på min liste. Det var gode sikre valg hele vejen igennem og vi følte os i trygge hænder.

Under morgenmaden blev vi enige om, at hvis der er noget the Lodge kan, så er det at skabe en fornemmelse af plads omkring en, så man som par oplever at kunne gemme sig i sin egen lille boble af velvære.

LÆS OGSÅ: LISTE: 5 hemmelige spots i Dubai

En tur på The Lodge er dermed ikke bare et getaway, men et hideaway. Og det har man altså brug for nogle gange –at kunne gemme sig fra hele verden langt ude i en stor amerikansk skov, selvom den i virkeligheden kun ligger en time fra København.

Børn i byen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress