Af METTE HESS LARSEN - 13/05-16 03:31

REJSE: Oplev Lissabon bag facadenREJSE: Oplev Lissabon bag facaden

Lissabon har meget mere at byde på end store seværdigheder, så når du har set dem, så lad dig friste af mere usædvanlige oplevelser

storybild

(Billede: Shutterstock)

Udforsk de labyrintiske mauriske gader, cool enklaver, gammeldags butikker og unikke barer, som de lokale kender og elsker.

LÆS OGSÅ: LISTE: Top ti ultimative rejseoplevelser

Slentretur i Príncipe Real
Tilbagelænede Príncipe Real giver et fint indtryk af dagliglivet på grønne torve, franskinspirerede konditorier, avantgarde-designbutikker, antikvitetsforretninger og smarte retrocaféer. Området emmer af kreativitet og har et bohemeagtigt præg, så det er et perfekt sted at nyde en brunch eller gå en eftermiddagstur.

LÆS OGSÅ: Vild med druer? Tjek ind på et spansk vinhotel

Alfamas gadelabyrint
Vover du dig ind i mauriske Alfamas forvirrende gader, er det ikke til at vide, hvad du finder. Kokke i gang ved grillen, legende børn foran solblegede kirker, spontane fado-optrædener. Alfama – og de tilstødende kvarterer Costelo og Graça – vil fortrylle dig med deres skjulte kringelkroge og udsigtspunkter.

LÆS OGSÅ: Få ny energi på disse 7 nordiske spahoteller

Rejs tilbage i tiden i Baixa
Vend tilbage til en tid, hvor indkøbene stadig blev pakket i hånden, butiksindehaverne kendte kunderne ved navn, og butikkerne i Baixa og Rossios snørklede stræder kun handlede med fiskekonserves, knapper og bowlerhatte. Når mørket falder på, kan du skåle for fortiden på Lissabon-manér i ginjinha (kirsebærlikør).

LÆS OGSÅ: LISTE: 6 romantiske hoteller i Sydøstasien

Bar-crawl i Cais do Sondré
Oplev Lissabons hotteste nattelivsscene i det før skumle, men nu trendy kvarter Cais do Sondré. Den gamle ludergade Rua Nova do Carvalho har fået en makeover, og dens bordel-chikke barer og stripklubber er nu stedet at være efter midnat.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress