Af - 13/07-16 10:28

Disney laver 'Broadway-show' for børnDisney laver 'Broadway-show' for børn

Med musik, magi og musen der startede det hele, Mickey Mouse, har Disneyland Paris netop lanceret et nyt teaterstykke i bedste Broadway-stil.

storybild

(Billede: Bertrand Guay / Disney)

Med 150 ansatte og over 700 skuespillere, dansere og sangere til optagelsesprøver i London, Paris og Madrid forsøger Disneyland Paris at hæve barren og i et nyt show at give et strejf af Broadway til de små poder i deres forlystelsespark.

- Vi vil gerne give de børn, som måske aldrig kommer på Broadway i New York eller West End i London, muligheden for at opleve et show i det vi mener er af mindst samme kvalitet, siger Michael Jung, der er Disney-parkernes kreative chef, da metroxpress møder ham forud for premieren.

LÆS OGSÅ: JAAA! Snart bliver Disney-emojier en del af din verden

I showet 'Mickey and the Magician' følger man som navnet antyder Mickey Mouse's vej til at blive en tryllekunster. Og uden at afsløre for meget, fører showet børnene på en magisk vej gennem de største Disney-klassikere.

Og at bedømme ud fra børnenes ansigter, så lykkedes det faktisk at tryllebinde børnene. Dels på grund af de velkendte Disney-sange og genkendelsen af figurerne, men måske især på grund af de mange 'magiske' elementer, som er tilsat. Som da Genie fra Aladdin pludselig træder ud af lampens røgsky i en spektakulær blå lyskegle.

Det eneste hår i suppen er dog den konstante skiften mellem fransk og engelsk, som dels virker lidt forstyrrende, men også gør at man som ikke fransk-talende hele tiden sidder med følelsen af at have misset noget.

Men om så showet havde været på russisk, var det nok ikke gået helt galt, da folkene bag må siges at være lykkedes med at bruge magien - eller illusionerne som vi voksne desværre ved, at det er - effektivt til at fastholde børnene i den halve time showet varer.

LÆS OGSÅ: Disney åbner verdens største forlystelsespark i Kina

- Disney og magi har jo altid været tæt tilknyttet. Så essensen for os har været at bruge magien - eller det at det for børnene virker magisk - til at fortælle historien. Som et fortællegreb, siger Paul Kieve, der er illusionisten bag.

Showet, som netop har fået premiere, vil blive vist dagligt i Disneyland Paris og kan opleves året ud.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress