Af Trivago - 11/09-15 11:28

Besøg de svenska gutter och flickor: Seks trendy hoteller i GøteborgBesøg de svenska gutter och flickor: Seks trendy hoteller i Gøteborg

De svenske storbyer er ideelle for et hyggeligt weekendophold proppet med kanel og shopping.

Bildstrecke im Grossformat »
Hotel Pigalle, for den lidenskabelige: Er du en sucker for boutiquehoteller og fransk dekadence, så er Pigalle stedet for dig. Hotelværelserne er indrettet med voluminøse, bløde stoffer, robuste møbler og fine, detaljerede dekorationer. Hvert værelse er unikt. Slå dig ned i hotellets Bar Amuse og nyd et glas cava eller whisky on the rocks. Sulten kan stilles i den stemningsfulde restaurant Atelier. Er du fan af film og musicals såsom Moulin Rouge og Chicargo, bør unde sig selv en nat hos Pigalle. Hotel Villan, for den afslappede: Hotel Villan ligger i rolige omgivelser ud til havnefronten et stykke uden for centrum. Hotellet er indrettet i en gammel villa, som tidligere husede ejerne af Eriksbergs skibsværft. Tag bussen eller cityfærgen, Älvsnabben, til centrum på 10 minutter, for at udforske byen. Men sørg for at tage tilbage når aftenen falder på, så du kan stille sulten i hotellets populære restaurant Disponenten. Hotel Villan er for dig, som ønsker et afslappet storbyophold med en god portion hyggelig havnefrontsstemning. Hotel Dorsia, for primadonnaen: Dorsia er et designerhotel, som har det hele. Tjek ind her og rejs til en svunden tid fuld af mystik og passion. Hotellet ligger centralt nær domkirken. Besøg Goteborgs populære opera, som ligger 1 km fra hotellet, eller tag i teateret eller på museum for at få en passende kulturindsprøjtning. Du kan også blive på Dorsia, der uden tvivl vil give dig oplevelsen af at bo i et teater; omgivet af smukke blomsterdekorationer, bordeauxrøde vægge og store draperede gardiner. Upper House, for jetsetteren: Tjek ind på et femstjernet luksushotel på toppen af Gøteborg. Nyd veltilberedte middagsretter og a la carte morgenmad i hotellets restaurant med udsigt over hele byen. Stress af med en spa-dag og forkæl dig selv med tyrkisk Hammam og massage. Hop i den udendørs pool, som er bygget af glas, hvilket giver en fantastisk udsigt i alle retninger og en følelse af at svømme i luften i små 100 meters højde. Hotel Flora, for fashionistaen: Hotel Flora er ideelt for den kreative shopping-prinsesse. Alle de skønne svenske tøjbrands (Filippa K, Weekday, Acne, Monki, Whyred m.m.) kan hamstres nemt og bekvemt i de nærliggende gader, hvilket betyder at shoppingposerne ikke skal bæres meget mere end 200 meter. Check ind på Lady Flora værelset som er holdt i sarte rosa farver, slå dig ned i hotellets bibliotek med en god bog og nyd en cocktail, et glas vin eller en lokal øl fra hotellets bar. Clarion Post, for den sociale: Velkommen til paradis for den ekstroverte rejsende. Clariton Post hotel tilbyder optimale rammer for at stifte nye bekendtskaber. Hotellets to barer: Post bar og Nordea Bar, tilbyder en række sociale koncepter såsom Postwork Bar, der er hotellets svar på fredagsbar. Derudover kan du deltage i Sunset Thursday på terrassen og Social Saturday med live pianomusik, som giver optimale muligheder for lidt klassisk mingleing. Tagterrassen har et skønt pool-område med en enestående udsigt over byen.

Gøteborg er Sveriges næststørste by. Byen ligger tæt på Danmark og er en destination, der i den grad har fået hipstervokseværk over de seneste år. Hyggelige cafeer, hoteller og butikker popper op som små, lækre svampe.

LÆS OGSÅ: LISTE: Disse 10 lande har flest sager om illegalt arbejde i Danmark

Oplev byens enorme botaniske have, nyd fika (kaffe og kage) i den gamle bydel Haga og slip dit indre legebarn løs i Liseberg forlystelsespark. Hotelsøgesiden www.trivago.dk har samlet en liste over seks chikke boutiquehoteller, som passer perfekt til alle typer. Her er noget for enhver smag, hvad end du foretrækker et afslappende, lidenskabeligt eller fashionabelt ophold i Sveriges skønne havneby.

LÆS OGSÅ: Kan du gætte hvor disse byer hører hjemme?

Gøteborg kan nås med tog fra København på 4 timer og med færge fra Frederikshavn på 3 timer og 30 minutter.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Her er de 16 mest bizarre ting efterladt på hotelværelser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress