Af Sofie Rye - 13/05-15 09:24

KLUMME: Bange for slanger på årets FolkemødeKLUMME: Bange for slanger på årets Folkemøde

Det femte folkemøde er på trapperne.

storybild

Trykkefrihedsselskabet deltager og har inviteret den hollandske politiker og islamkritiker Geert Wilders, som blev forsøgt skudt ned under et arrangement i Texas i USA for nylig.

Indbydelsen huer ikke den tidligere udenrigsminister og Venstre-mand Uffe Ellemann-Jensen. I et blogindlæg på Berlingske sammenligner han Folkemødet på Bornholm med Edens Have – hvor Wilders er slangen. Kræet, der er skyld i syndefaldet og lokker Adam og Eva til at spise af æblerne på kundskabens træ.

LÆS OGSÅ: KLUMME: Kropsfiksering - nu også for mænd

Flere politikere har meldt folkemøde-pas på grund af Wilders – senest et regionrådsmedlem fra Venstre (hvis navn jeg ikke kendte og derfor måtte google mig til).

For politik skal helst være hyggeligt og venligt. Vi skal helst være enige om tingene – eller i hvert fald ikke være for uenige. Hvorfor kun nøjes med ‘Go’ morgen Danmark’-stemning om morgenen, når man kan få det fire døgn i træk?

LÆS OGSÅ: KLUMME: En hilsen til mit teenage-jeg

‘Forhåbentlig har Wilders pli nok til at sige nej tak til invitationen,’ skriver Ellemann-Jensen.

Det kunne se ud, som om, Geert Wilders bliver udråbt til den største af skurkene – og ikke dem, der vil ham til livs. Men her rykker Folkemødets gammelfar, Bertel Haarder, ud med forstærkning på sin Facebook-væg: ‘LAD IKKE ISLAMIST-FRYGTEN SKADE FOLKEMØDET.’

LÆS OGSÅ: KLUMME: Nyd, at du kan blive tisset i ansigtet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress