Af - 01/06-15 09:48; Opdateret: 01/06-15 12:28

Kræsne ældre: Anna afvist som besøgsvenKræsne ældre: Anna afvist som besøgsven

ÆldreSagen mangler besøgsvenner. Alligevel afviste man 23-årige Anna.

storybild

Anna blev afvist som besøgsven, fordi de ældre var kræsne. (Billede: Private)

Da Anna Skouboe fra Risskov blev færdig med gymnasiet, ville hun gerne være frivillig besøgsven for ÆldreSagen. Men hun blev afvist.

- De ringede og sagde, at de desværre ikke kunne bruge mig, fordi mange ældre ikke har lyst til at have en ung. Et par uger efter ser jeg så i tv, at det nye var blevet, at bekæmpe ensomhed blandt ældre med hunde som besøgsvenner. Så blev man lige erstattet af en labrador, siger Anna Skouboe.

LÆS OGSÅ: Ældre udsætter andre ældre for aldersdiskrimination

Samtidig oplyser ÆldreSagen i forbindelse med en ny kampagne, at 65.000 ældre føler sig ensomme på landsplan. Jonna Larsen er ansvarlig for ÆldreSagens besøgsvenner i Aarhus.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

LÆS OGSÅ: Sådan giver plejehjem gratis bolig til studerende

- Vi har ikke nok besøgsvenner. Det er så akut, at mange venter i et halvt år, inden vi er heldige at finde en besøgsven til dem, forklarer hun og undrer sig over episoden med Anna.

- Det kan jeg ikke forstå. Det er fejl og jeg kunne ikke selv finde på at afvise unge.

Jonna Larsen forklarer dog, at det er et stort arbejde at matche de forskellige, da nogle ældre for eksempel ikke vil have mænd som besøgsven. De kræsne ældre skal man respektere, mener hun.

- Der skal jo være kemi og en stædig dame på 92 år er meget svær at flytte, siger Jonna Larsen.

LÆS OGSÅ: Ensomhed er farligt – og det breder sig som en epidemi

- Når vi får henvendelser fra unge, forsøger jeg at få dem ind til en samtale og forklare dem, at det altså ikke bare er et sommerjob, hvor du kan være god ved dig selv. Sådan spiller klaveret helst ikke, slutter hun.

Jonna Larsen fra ÆldreSagen opfordrer dog Anna til at søge igen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress