Af Pressen på P3 - 10/03-15 09:22

KLUMME: Lidt om fly-kvæg og Klaus RiskærKLUMME: Lidt om fly-kvæg og Klaus Riskær

Tony: Lad os lige få afsagt dom i et par af de store nyhedshistorier. Hvad tænker du om al den ballade, der har været i SAS og Norwegian?

storybild

Tue: Når flytransport en dag er blevet transformeret, så det minder 100 procent om dyretransport, så er det i hvert fald også min skyld.

For når det kommer til flybilletter, så er jeg villig til at bruge halve og hele dage på at krydstjekke Viviro og Momondo med Flybillet.dk bare for at spare 89 kroner på billetterne, også selv om det inkluderer at flyve til en lufthavn, der ligger flere timers transport fra min egentlige destination.

LÆS OGSÅ: KLUMME: Dum, dummere

Så når vi en dag står på vores ståplads om bord på et discountfly og spiser vores flymåltid af et fælles trug i midtergangen – så undskyld, at jeg ikke havde overskuddet til at være en mere politisk korrekt forbruger.

Hvad siger du til dramaet om Klaus Riskær, der ikke kan få lov til at stille op for Alternativet??

Tony: Der er ugler i mosen. Nogen siger ikke det, de i virkeligheden mener.

Riskær bød sig til, fik tak, men nej tak af Uffe Elbæk. Så fortæller Alternativets spidskandidat i Sjællands Storkreds os, at Riskær godt kan stille op. Det kan alle, der er meldt ind, og som møder til opstillingsmøde og får den nødvendige opbakning. Det fortæller vi Riskær, som får nyt blod på tanden. Så nu er han medlem og klar til opstillingsmødet.

LÆS OGSÅ: KLUMME: Når velfærdsmusklen flekser

Nu er vi så der, hvor Riskær gerne vil være med i en klub, hvor han ikke er velkommen. For Elbæk en sikkert irriterende situation, nu hvor han lige skal til at forklare partiets politik. Så kommer Finans-Kær med alle sine domme, damer og dårlige historier og flytter dagsordenen.

Men hvis alle kan stille op, bare de er medlemmer, kan de opstillingsmøder hos Alternativet gå hen og blive et stort tilløbsstykke.

LÆS OGSÅ: KLUMME: Ytringsfrihed for dummies

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress