Af Inaam Nabil - 23/12-15 17:56

KLUMME: Luk en muslim ind juleaftenKLUMME: Luk en muslim ind juleaften

Inaam Nabil ærgrer sig over den danske tradition med at holde traditionelle højtider for sig selv.

storybild

Inaam Nabil.

Da jeg gik på gymnasiet, for snart seks år siden, inviterede jeg hele min klasse til min storbrors bryllupsfest. Alle 24 mand.
Omkring 12 kom. De fik sig noget af en oplevelse. Høj musik, højt humør og dans nonstop i seks timer uden en dråbe alkohol.

- Det er en bedrift, kan jeg huske en af mine klassekammerater kalde det den efterfølgende mandag, hvor de, der ikke deltog, spidsede øre for at høre, hvad de var gået glip af.

Hver mandag talte man om weekendens byfest, hvor jeg ikke kunne være med i snakken, fordi jeg aldrig var med til byfesterne. Men den mandag var min fest omdrejningspunktet for samtalen.
Det var rart, fordi det knyttede mig tættere på mine klassekammerater, uden at jeg skulle føle mig presset til at gøre ting, som jeg ikke havde lyst til. Og sammen skabte vi en fælles festfortælling, vi kunne hive frem ved lejlighed.

LÆS OGSÅ: KLUMME: I nogles bevidsthed, eksisterer jeg ikke

Men det undrede dem, at jeg inviterede dem til en så privat fest. Alle, der bare har hørt lidt om arabiske bryllupsfester, ved, at de langtfra er private, og at antallet af gæster oftest er 300+.
Mange bliver inviteret. Dén undren vækker en grundlæggende forskel mellem arabisk og dansk kultur, som desværre betyder, at vi ikke kommer hinanden mere ved.

Jeg taler tit med mine dansk-arabiske veninder om, at vi egentlig aldrig har oplevet et dansk bryllup, juleaften, eller i det helt taget begivenheder, som i bund og grund findes i alle kulturer. Vi kan f.eks. sammenligne julen med vores festligheder efter ramadanen, som vi kalder eidfesten.
Og det kan ikke have noget at gøre med, at vi ikke har nok danske venner, der holder af os. For det har vi. Rare, betænksomme og kærlige venner. Men vi er kommet frem til en mulig konklusion:

LÆS OGSÅ: Huxi Bach: - Nu stemmer jeg nej i ren trods

Der er ikke en tradition for at lukke andre ind, når familiære begivenheder handler om kernefamilien, bedsteforældrene og den irriterende onkel.

Forskellen må være, at selvom jeg er født og opvokset i Danmark, er jeg opdraget af forældre med en arabisk kollektiv tankegang om, at man laver mad til to, selvom kun én har tænkt sig at spise. For hvad hvis jeg hiver en veninde med hjem? Og hvis den hypotetiske veninde ikke kommer, deler vi bare maden med naboerne.

Nu fejrer jeg ikke jul. Men jeg er nysgerrig, og jeg tror, at der skal meget mere end et juletræ og nogle gaver i mit eget hjem til at give mig en autentisk oplevelse af, hvad det egentlig betyder for en ikke-muslimsk dansk kulturkristen familie at fejre juleaften.

LÆS OGSÅ: Huxi Bach: Dobbelt Straf Til Alle

Det, der knytter mig til julen, er fortællingen om Jesu’ fødsel.

Jesus er en profet i islam. Og når jeg taler med troende kristne, oftest sker det med englændere, fordi mainstream-danskeren ikke er troende, så finder jeg enormt meget fælles fodslag med mennesker, jeg umiddelbart ikke deler tro og traditioner med.

Og sådan tror jeg også, at det i det generelle billede er. At vi har mange fælles fortællinger, som vi endnu ikke har samtalet om.

Det kan have noget at gøre med den insisteren på hele tiden at lede efter ting, der gør os forskellige fra hinanden.
Den fortælling får vi oftest fra det offentlige Danmark af diverse politikere og meningsdannere – men vi, civilsamfundet, må tage dialogen og samtalen og mødes på kryds og tværs for at bryde den her såkaldte sammenstød mellem civilisationerne.

LÆS OGSÅ: KLUMME: En krig fejes ind under gulvtæppet

Der er kun det sammenstød, vi selv skaber, gennem de fortællinger, vi selv skaber.
Der er ikke noget mere intimt og privat end at åbne ens hjem op til en fremmed. Men det er dér, at magien oftest opstår.

Vi kan lave en ”Middag hos” uden kameraer og dele historier og skabe nye sammen. Vi kan alle blive enige om, at julen handler om solidaritet, næstekærlighed, familietid, gaver, lys i gaderne og varme.
Alt sammen værdier, vi kan stå ind for og arbejde sammen for at fremme.

Derfor: Luk for første gang en muslim ind i dit hjem til juleaften. Det vil med garanti berige alle parter.

God jul, derude.

LÆS OGSÅ: KLUMME: Sluk skærmen, tænd dit sexliv

LÆS OGSÅ: KLUMME: Fik du twerket i pitten?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress