Af - 12/09-16 14:30

EL om Venstres svømme-forslag: Tilbageslag for integrationenEL om Venstres svømme-forslag: Tilbageslag for integrationen

Venstre har tilføjet et opgør med kønsopdelt svømning i Aarhus Kommune på dagsordenen til byrådsmødet onsdag. Enhedslisten kalder opgøret for et tilbageslag for integrationen.

storybild

Står det til Venstre, skal kønsopdelt svømning være en saga blot i Aarhus Kommune. Enhedslisten er ikke just enig. (Billede: Jason Reed)

Venstre vil gøre op med kønsopdelt svømning i Aarhus Kommune, og indstiller derfor spørgsmålet til debat på byrådsmødet i morgen. Partiet mener, at kønsopdelt svømning er med til at skabe udfordringer med parallelle samfund i Aarhus V.

LÆS OGSÅ: Venstre vil gøre op med kønsopdelt svømning

Enhedslisten er ikke enig.

- Det her er ikke måden at komme udfordringerne til livs. Det er dårlig stil og et tilbageslag for integrationen, at de tager en gruppe kvinder, som i forvejen ikke er særlig foreningsaktive, og gør det sværere for dem at interagere med nye mennesker, siger byrådsmedlem Maria Sloth (EL).

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Hun påpeger, at Venstre mangler indsigt på området, da kønsopdelt svømning ikke siger noget om udfordringerne ved parallelsamfund, og at det er alle mulige kvinder, der udnytter tilbuddet.

LÆS OGSÅ: Ishøj blander sig: Her kan piger og drenge godt bade sammen

Venstre mener dog, at det er Enhedslisten, der misforstår tingene.

- Deres udtalelse viser med al tydelighed, at det er dem, der har misforstået det hele. Integration handler om, at alle skal være på lige fod. Det gælder også kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, og det er de ikke på den her måde, siger byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V).

LÆS OGSÅ: Sociolog: Vær åben over for kønsopdelte svømmehaller

LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen tager afstand fra kønsdelt svømning

LÆS OGSÅ: Facebook gløder over kønsopdelt svømning: Så splittet er læserne


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress