Af - 07/10-15 09:51

8660, baby! Børneby nummer et er Skanderborg8660, baby! Børneby nummer et er Skanderborg

Den højeste fertilitet i Danmark findes i Skanderborg Kommune, og det skyldes blandt andet tilflyttere fra Aarhus, mener borgmesteren.

Bildstrecke im Grossformat »

Skanderborg er landets bedste kommune, når det kommer til at føde børn. De seneste tal fra 2014 viser, at en kvinde i gennemsnit får 2,36 børn, og det er væsentligt højere end landsgennemsnittet, der ligger på 1,69.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.

Metroxpress forsøgte at finde nøglen til kommunens succes i Skanderborgs gader, der selvfølgelig var relativt tætpakket med mødre på en ellers blæsende tirsdag.

- Det er roligt her, der er mange grønne områder, og så er billigere at bo her end for eksempel i Aarhus, lød det fra Jeanette Poulsen, der havde 3-årige Carla med i klapvognen, mens Olega Grom, der havde børnene Emma og Oliver med, pegede på byens gode placering i forhold til Aarhus som en årsag.

LÆS OGSÅ: Myte manet til jorden: Flere flytter væk fra København og Aarhus

Hos borgmesteren vækker det glæde, at byen topper listen, og han begrunder det blandt andet med, at byen også ligger i toppen, når det kommer til lav arbejdsløshed.

- Der er en ro til at planlægge og ro omkring familien, fordi mor og far kan have et job, siger Jørgen Gaarde (S), der også peger på, at det skyldes tilflyttere til kommunen.

- Vi kan helt generelt se, at familier i den fødedygtige alder flytter ud af de store byer, siger han og henviser til, at de nyeste tal for i år viser, at 400 flere er flyttet fra Aarhus til Skanderborg end omvendt.

LÆS OGSÅ: Gymnasieelever lægger sig selv i håndjern

Begge borgmesterens pointer giver god mening, fortæller sociolog og professor ved Aalborg Universitet Lisbeth B. Knudsen.

- Det giver en tryg økonomi at have et arbejde, og så har man mere mod til at få børn. I Aarhus venter mange til, at uddannelsen er færdig, og derefter søger man så et godt sted at bo, hvor der er luft til børnene, siger hun.

LÆS OGSÅ: Så få ulykker sker der på østjysk politis bødevej nummer 1

LÆS OGSÅ: 21-årige Frederik er som sunket i jorden: Nu sætter pårørende dykkere ind

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress