Af - 11/08-15 12:41; Opdateret: 11/08-15 13:22

Betjent sendte nøgenbilleder til afhørt: - Det kan jeg ikke se problemet iBetjent sendte nøgenbilleder til afhørt: - Det kan jeg ikke se problemet i

Det var forkert at sende billeder, hvor han står delvist afklædt og delvist i uniform, erkender politibetjent, der er anklaget for at have misbrugt sin stilling ved blandt andet at have taget kontakt til en afhørt.

storybild

(Billede: Polfoto/Ertmann Cathrine/Arkiv)

Tirsdag er første dag i sagen mod en 38-årig politibetjent, der er tiltalt for at have misbrugt sin stilling til blandt andet at udnytte en prostitueret og sende nøgenbilleder til hende og tre andre personer, han har været i kontakt med gennem sit arbejde - heriblandt en, som han havde afhørt.

Sagen startede klokken ni i Retten i Aarhus i en lille sal, hvor "vi får lov til at sidde tæt", som den tiltalte, der ellers er helt rolig, konstaterer til sin forsvarer.

I løbet af de første timer har anklageren Christina Skov stillet spørgsmål til den tiltalte, der i øvrigt nægter sig skyldig i alle forhold på nær et mindre et af slagsen om at videregive fortrolige oplysninger.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Den tiltalte har i forbindelse med en afhøring tilbage i oktober 2013 taget kontakt til den afhørte og blandt andet fortalt hende, at hun ser godt ud, og at hun skulle tage kontakt, hvis hun blev single. Ifølge anklagen er det et misbrug af betjentens stilling, men det er han ikke enig i.

- Afhøringen var jo afsluttet, så jeg vurderede det til at være rent privat. Jeg kunne ikke se, at det var et problem, siger den 38-årige betjent, der sidder midt i en retssal, der bliver mere og mere lummer, som dagen skrider frem.

Om aftenen og den næste dag skriver de sammen og snakker kort, men det ebber ud, og først i januar 2014 kommer de i kontakt igen, da kvinden skriver til den tiltalte. I løbet af fem dages korrespondance nævner den tiltalte flere gange ting, der relaterer til hans arbejde.

LÆS OGSÅ: Betjent skal i retten: Tvang prostitueret til sex

Anklager Christina Skov læser op fra sms-beskederne, hvor betjenten har skrevet, at hun kan komme forbi hans kontor, og om hun måske skulle ind til et nyt interview.

- Det er i gåseøjne. Det er for sjov og har intet arbejdsrelateret. Du er nødt til at se ironien i det. Vi er gået over i det private, så jeg ser intet problem i det, siger den tiltalte, da anklageren spørger, om det ikke er at inddrage sit politiarbejde.

LÆS OGSÅ: Kvickly-slagter får sur smiley og stor bøde for lunken laks

Beskederne er ikke kun i tekstform, da de begge to sender billeder til hinanden. Den tiltalte betjent sender både nogle, hvor han står afklædt, og nogle, hvor han står i uniform.

Det er forkert, når han står delvist afklædt og delvist i uniform, erkender han, men det er ikke et problem, at han sender billeder, hvor han udelukkende står i uniformen.

- Jeg ser ikke noget forkert i det. Det er billeder, som pressen også kan bruge, så om hun ser den i avisen eller på en sms er ligegyldigt, siger han.

Betjenten virker heller ikke til at se et problem i nøgenbillederne, blandt andet et, hvor han viser et erigeret lem, som det står i anklageskriftet.

- Jeg sender nogle billeder, og hun sender nogle retur. Vi er bare to mennesker, der flirter, siger han.

Retssagen fortsætter tirsdag eftermiddag og igen på torsdag, mens der afsiges dom på mandag.

I løbet af retssagen vil dørene blive lukket på det forhold, der drejer sig om, at den tiltalte skulle have ”misbrugt sin stilling til at tiltvinge sig eller forsøge at tiltvinge sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje” med en prostitueret den 19. december 2013.

LÆS OGSÅ: 28-årig mand anholdt for voldtægt af Smukfest-gæst

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress