Af - 31/05-16 08:15

Michelin-restaurant støtter kampen mod kræft: - Det er svært at ignorereMichelin-restaurant støtter kampen mod kræft: - Det er svært at ignorere

På 10 aarhusianske restauranter kan du i næste uge støtte kampen mod kræft ved at spise dig mæt i en tre-retters menu.

storybild

Indehaverne af Restaurant Substans, Louise og René Mammen. Her er det i forbindelse med, at de fik en Michelin-stjerne. Om en uge kan folk komme forbi og opleve deres mad for 500 kroner, mens de støtter Kræftens Bekæmpelse. (Billede: Scanpix/Jens Thaysen)

En lækker tre-retters menu og muligheden for at støtte kampen mod kræft. Det er hvad du får, hvis du i næste uge besøger en af de 10 aarhusianske restauranter, der er med i Kræftens Bekæmpelses ’Spis og Støt’-kampagne.

- Det er en vigtig sag, der berører rigtig mange mennesker, og derfor er der også en masse restauranter, der gerne vil støtte op om Kræftens Bekæmpelse, og det gør de så med det her fantastiske tilbud, fortæller Lise Bjerregaard, der er chef for events i Kræftens Bekæmpelse.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Blandt de 10 restauranter gemmer sig også en enkelt Michelin-stjerne. Hos Restaurant Substans var de nemlig ikke i tvivl om, at de skulle være med.

- Jeg har familie helt tæt på, som er død af kræft, og jeg hører for ofte om, hvordan det har ramt mine forældres venner. Der er mange i blandt os, som på en eller anden måde er ramt af kræft, så det er svært at ignorere, siger ejer og køkkenchef René Mammen.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Aarhus-musikere står bag verdens første undervandskoncert

Han holder endda åbent to dage ekstra for at så mange som muligt kan støtte kampagnen.

- Det koster nogle ekstra lønninger, men det er jo en relativt lille indsats, vi skal gøre for at give et stort bidrag, og det er skide fedt, at vi kan støtte ved at få lov til at lave det, vi kan lide og er gode til.

De tre retter koster 500 kroner på Michelin-restauranten og 250 kroner på de andre, og henholdsvis 80 og 40 kroner går til Kræftens Bekæmpelse.

- For langt de fleste af restauranterne er det her under deres normale prisniveau, så uanset om det koster 250 eller 500 kroner, så er det billigt for en tre retters-menu, siger Lise Bjerregaard.

LÆS OGSÅ: Emmanuel møder passagererne med smil og ’sort humor’

LÆS OGSÅ: Power har store planer: Åbner i Aarhus og kigger på disse jyske byer

LÆS OGSÅ: 24-årige Rasmus tager sagen i egen hånd: Kridter cykelsti op i Aarhus Midtby

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress