Af - 03/03-16 08:03

Sådan reagerer Aarhus-moskeer på Grimhøj-sagenSådan reagerer Aarhus-moskeer på Grimhøj-sagen

Det er begrænset, hvor mange moskeer i Aarhus der vil tage stilling til deres 'kollega' på Grimhøjvej.

storybild

Grimhøjmoskeen ligger i Gellerup-området i det vestlige Aarhus. (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Der ligger flere andre moskeer i Aarhus end den på Grimhøjvej, så onsdag eftermiddag tog metroxpress på en større bustur rundt i byen for at få deres syn på den kontroversielle moske, der lige nu er i centrum i TV 2's serie 'Moskeerne bag sløret'.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Det viste sig at blive en vanskelig opgave.

- Vi blander os ikke i den debat, lød det fra den Tyrkiske Kulturforening i Åbyhøj.

Videre til Fredens Moske i Brabrand, men her vil man afvente de sidste tre tv-udsendelser, før man udtaler sig. Samme melding har Islamisk Kulturcenter, da de kortvarigt giver ly for regnen.

LÆS OGSÅ: Imamer forbyder kvinder at sige nej til sex med ægtemand

Til gengæld vil de gerne sige noget hos Islamisk Menighed, og her mener de ikke, at der er nogen grund til, at de i Grimhøjmoskeen underviser i regler om stening og pisk og i at slå børn.

- Det er absurd at snakke og undervise i de ting, for det var måske sådan det kunne foregå for 1400 år siden, men det sker jo ikke i dag. Vi har også undervisning hos os, men det handler om aktuelle ting. Vi har lige snakket om alkohol og om, hvordan uddannelse er vejen frem, siger talsmand Ahmet Muhammet.

Han vil dog ikke komme nærmere ind på forholdene i Grimhøjmoskeen, da han ikke har nærmere kendskab til stedet og kun har set det, der er kommet ud af TV 2-dokumentarenes første afsnit.

LÆS OGSÅ: Lokale i Gellerup: Grimhøjmoskeen bliver misforstået

LÆS OGSÅ: Imamer indkaldt til hastemøde i København efter dokumentar

Siden metroxpress snakkede med moskeerne onsdag eftermiddag er det kommet frem som optakt til det andet afsnit, at TV 2's muldvarpe i fire aarhusianske moskeer får at vide, at en kvinde ikke har ret til at sige nej til sex med sin ægtemand.

Af de moskeer, som vi besøgte, er det kun Fredens Moske, der er kommet med sådan en udtalelse.

- Du har pligt til at lytte og adlyde din mand. Ægtesengen er et af de steder, der hører ind under pligten til at lytte og adlyde, forklarer imam i Fredens Moske, Radwan Mansour, til TV 2's muldvarp.

LÆS OGSÅ: Se kortet: Her er de bedste og dårligste folkeskoler i Aarhus

LÆS OGSÅ: "Borgmesteren har ført byrådet bag lyset"

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress