Af - 03/11-16 13:05; Opdateret: 03/11-16 14:55

Stor anholdelsesaktion: Politi på jagt efter unge, der dropper sessionStor anholdelsesaktion: Politi på jagt efter unge, der dropper session

Politiet var i går på en stor anholdelsesaktion for at indfange unge, der af flere omgange ikke var dukket op til session.

storybild

Forsvarets Dag - det tidligere session - er en længe ventet dag for nogle og frygtet for andre. Lokalpolitiet i Aarhus Vest var i går på en anholdelsesaktion for at fange unge, der op til flere gange ikke er dukket op til Forsvarets Dag. (Billede: Jan Jørgensen/Arkivfoto)

Når unge nærmer sig de 18 år, så får de - som så mange unge før dem - en indkaldelse til session. Eller Forsvarets Dag, som det i dag hedder. Det sker dog, at et antal af de unge vælger ikke at dukke op.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

En håndfuld af dem var Østjyllands Politi under en anholdelsesaktion i Aarhus V ude for at fange i går.

- Vi var i går morges ude på en anholdelsesaktion, hvor vi blandt andet var efter unge, der af flere omgange har undgået Forsvarets Dag. Vi var ude på 23 forskellige adresser for at støve fire unge op. Vi fik anholdt tre af dem og kørte dem op til kasernen i Aalborg, siger lederen af lokalpolitiet i Aarhus V, Jens Espensen.

LÆS OGSÅ: DF vil sende grønlændere og færinger til session

Han fortæller videre, at grunden til, at de var efter dem, er, at de har haft utallige muligheder for at reagere på henvendelser, og at de samtidig ikke er dukket og til mange Forsvarets Dag arrangementer.

- De er bare blevet ved og ved med ikke at dukke op, og efter flere tusinde forsøg på at få dem ind, blev det her sidste udvej. Vi afleverede dem på kasernen, og allerede efter en time var den første færdig. Forstår ikke, hvor de ikke bare gjorde det til at starte med, siger Jens Espensen.

Den fjerde person, som politiet ikke havde succes med at fange, er nu efterlyst af politiet. Ifølge Jens Espensen er sagen med de tre indfangede unge nu afsluttet for deres vedkommende. Hvis Forsvaret vælger at begære det, kan de unge dog blive opkrævet en bøde.

LÆS OGSÅ: Forsvaret mister også håndgranater og detonatorer


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress