Af - 07/06-16 11:56

Aarhus får ny gadefest på lørdag: - Det bliver ligesom DistortionAarhus får ny gadefest på lørdag: - Det bliver ligesom Distortion

Arrangør kalder Aarhus’ nye gadefest for en mini-Distortion. Den skal være med til at markere, at der er en ny bydel på vej på Godsbanen.

storybild

Sådan her så det blandt andet ud til sidste uges Distortion i København. Lørdagens nye gadefest i Aarhus vil blive en mini-udgave af det. (Billede: Scanpix/Nikolai Linares)

Godsbanen er som sådan ikke en gade, men det stopper den ikke fra at holde gadefest. På lørdag skal der nemlig være Aarhus Volume med underholdning, street food og masser af fest på godsbanearealerne.

- Det bliver lidt som Distortion, bare i en mini-udgave. Der rykker et hav af scener herned, der vil være masser af musik og kunst, og der vil være forskellige skoler og boder, der fyrer op for noget fedt, siger Albert Helmig, der er projektleder og arrangør af gadefesten.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

LÆS OGSÅ: Burgerbar åbner med et brag: Gratis mad den første dag

Albert Helmig fortæller, at flere af kræfterne bag Aarhus Volume – ham selv inklusiv – tidligere har været med til at afholde Mejlgade for Mangfoldighed, der gik konkurs for lidt over en måned siden.

- I Mejlgade løb vi ind i problemer med brandregler og sådan noget, fordi det var en stor fest i en lille gade. Så det var oplagt at holde noget i vores egen baghave, siger Albert Helmig, der påpeger, at Aarhus Volume ikke bliver ligesom gadefesten i Mejlgade.

- Det er et helt nyt koncept og med nye folk inde over. Vi vil have nogle af de samme værdier, og vi vil også lave en fed fest, men der bliver eksempelvis ikke et politisk budskab ligesom i Mejlgade, siger han.

LÆS OGSÅ: Anders And og Mary går til kamp mod mobning

Fra Godsbanens side er der flere grunde til, at man holder gadefesten.

- Først og fremmest kan vi lide at holde fest, siger stedets leder, Ole G. Jørgensen, men det er også for at markere området.

- Det er måske ikke en gade nu, men det bliver det, når Arkitektskolen, kollegier og flere andre ting rykker herned. Så vi holder festen, før vi har gaden for at give en forsmag på en ny bydel i Aarhus, siger han.

LÆS OGSÅ: Kendt tv-vært fik stjålet bil med gaver til syge børn: - Hjælp mig med at finde tyven


LÆS OGSÅ: Borgmester: Aarhus Pride gør vores by til et bedre sted

LÆS OGSÅ: Rådmand om ny lufthavn: Projektet er stendødt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress