Af - 23/02-16 12:03

Kom hjem til indbrud: Nu efterlyser han tyven med overvågningsbillederKom hjem til indbrud: Nu efterlyser han tyven med overvågningsbilleder

En børnefamilie fra Aabyhøj havde indbrud i sidste uge. Nu efterlyser far indbrudstyven på facebook.

Bildstrecke im Grossformat »

Jesper Kjær Ries vil ikke gøre sig selv til dommer over noget, så alle relevante henvendelser han modtager sender han videre til politiet.

Da Jesper Kjær Ries i sidste uge kom hjem og fandt sine stuer gennemrodede og sine værdier stjålne meldte han sagen til politiet. Og så tjekkede han sine overvågningskameraer.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.


Til sin store jubel fandt den århusianske familiefar gerningsmanden på overvågningsoptagelserne - og overdragede dem straks til politiet.

LÆS OGSÅ: Indbrudstyv overfalder to mænd med skruetrækker

Men efter en uge uden noget nyt fra politiet, er Jesper Kjær Ries blevet utålmodig.

- Jeg blev i tvivl om, hvorvidt havde tid til at kigge på min sag. Og jeg var så frustreret over at se den her mand gå helt afslappet ind i vores hjem og tage vores ting.

Frustrationen fik århusianeren til at ty til facebook, og i søndags slog han derfor 6 still-billeder fra overvågningen op på facebook.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er en kritik af politiet, for jeg har stor tiltro til autoriteterne, men jeg er bare godt klar over at de ikke har så meget tid, og jeg vil rigtig, rigtig gerne have at de får fat i den tyv, siger han, og bemærker at han ellers aldrig ville ty til selvtægt.

LÆS OGSÅ: Vind et weekendophold for 2 på 5.000 kr.

Hans facebookopslag er blevet delt næsten 9000 gange, og billederne er derfor nået vidt omkring. Men selv om det er en lovovertrædelse at dele billederne af tyven, vil Jesper Kjær Ries ikke slette dem før tyven er fundet, eller politiet beder ham om det.

- Jeg er klar over at dette er en overtrædelse af en paragraf om offentliggørelse af billeder. Det vil dog kræve en anmeldelse fra den forurettede. Gerningsmanden. Han skal være velkommen til at anmelde mig.

- Vi har set overvågningsbillederne, og har kunne genkende gerningsmanden. Vi ved hvem det er. Men jeg kan ikke kommentere yderligere, da sagen stadig efterforskes, siger Østjyllands Politis pressekoordinator Marianne Morgen.

LÆS OGSÅ: Rumænske mænd stjal 1,5 millioner fra pengeskabe

Jesper Kjær Ries har ikke selv fået besked fra politiet, om at gerningsmanden er identificeret, men han forsikrer, at når han ved med sikkerhed, at tyven er fanget, så tager han billederne ned fra facebook igen.


Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress