Af - 23/09-16 09:24

Lækker lyrik, et godt kup og ny musik: Her er din weekendLækker lyrik, et godt kup og ny musik: Her er din weekend

Smilets By har som sædvanlig en masse at byde på i weekenden. Vi har fundet lidt frem for både familien, pengepungen og ørene, så du på søndag kan læne dig tilbage og føle dig underholdt og godt dækket ind.

Bildstrecke im Grossformat »

Årets sidste bagagerumsmarked


Hver første og tredje søndag i måneden i løbet af sommeren har du på Ingerslevs Boulevard kunne finde alt lige fra dumme hatte til det pureste guld - det har dog ramt sin vinter halv års pause. Det populære Lions Bagagerumsmarked ved Aarhus Svømmestadion holder nu på søndag klokken 10-16 sit sidste loppemarked for i år. Det tegner til at blive godt vejr, så solbrillerne og tegnedrengen frem og gør et godt kup i weekenden.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Boogie i byen


Lørdag og søndag klokken 13 står Den Gamle By i 1970’ernes tegn med alt, hvad det indebærer: kvindefrigørelse, ungdomsoprør og god gammeldags disko. Museet åbner op for et brag af en fest, når LeFreaks spiller op og giver mulighed for at få luftet dine Travolta-moves. Derudover vil der også være modeshow, hvor trompet-bukserne med garanti vil blafre løs. Entré er normal pris for at komme ind i Den Gamle By.

Bag om de hårde historier


Tv-dokumentaristen og fortælleren Anders Agger har efterhånden mange historier bag sig. Mange af disse har omhandlet triste skæbner i voldsomme miljøer verden over. Nu har du muligheden for at komme med bag kameraet og høre manden, der kan få alle til at åbne op, fortælle om, hvilke etiske og moralske overvejelser, han gør sig, når ideerne først kommer på bordet. Oplægget foregår i Møllevangskirken på søndag klokken 16-17 og koster 75 kroner.

LÆS OGSÅ: »Det vigtigste år i mit liv«

Upcomings på Stakladen


I aften har du muligheden for virkelig at få støvet din kendskab til undergrunden af. Newbees Festival 2016 startede i går, men åbner igen i aften op for dørene til fem fede danske upcoming bands på Stakladen. Første band hedder Teenage Love og går på klokken 20 - en time efter dørene bliver åbnet. Entré er på 75 kroner.

Lækker lyrik på Train


Seks år er gået siden Annika Aakjær udgav sit sidste album, men nu er hun tilbage igen med sit tredje album ‘Lykkens Gang’. To år har hun brugt på at finpudse hendes notorisk velskrevede lyrik og specielle klang, og i forbindelse med udgivelsen giver hun i morgen koncert på Train klokken 21. Koncerten koster 150 kroner + gebyrer.

LÆS OGSÅ: Mand påstår at have købt stjålet Jorn-maleri på loppemarked


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress