Af - 16/09-15 20:18; Opdateret: 16/09-15 21:04

Rotter holder restaurant lukket på tredje ugeRotter holder restaurant lukket på tredje uge

Fødevarestyrelsen har midlertidigt lukket Restaurant Rodizio i Aarhus på grund af rotter. Indehaveren er ked af situationen og gør alt for at løse problemet.

Bildstrecke im Grossformat »

På et skilt ved indgangen til Rodizio i Aarhus står der 'Lukket på grund af tømrerarbejde', men det er kun delvist rigtigt. Tømrerne er der for at sikre restauranten mod rotter, der efterhånden har stået på i tre uger.

'Der blev fundet spor af skadedyr i lagerlokale ved reol, hvor der opbevares tørvarer, og køleskabe og fryser,' skriver Fødevarestyrelsen i en rapport om restauranten på Skt. Clemens Torv i Aarhus, der er dateret den 27. august.

Aarhus Kommunes skadedyrsbekæmpelse havde dagen før fundet ekskrementer under ovnene i køkkenet og 'kraftig lugt af rotter'. De tog derfor kontakt til Fødevarestyrelsen, der efterfølgende gav forbud mod åbning for gæster.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Den 28. august var Fødevarestyrelsen forbi igen, og forholdene var bragt i orden, men tre dage efter fandt kommunens skadedyrsafdeling så 'tydelige spor af rotter i lokaler i baggård til virksomheden'.

Derfra fandt man mulige veje for, at rotterne kunne komme ind i restauranten fra baglokalerne, og det førte til yderligere fund af spor i restauranten.

LÆS OGSÅ: Kreative iværksættere er klar til at kæmpe for Sydhavnens fremtid

Forbuddet var gældende igen, og Rodizio er stadig lukket, mens man arbejder på at få løst problemet.

- Vi har gjort alt, hvad vi kunne, og det fortsætter vi med. Vi har gennemgået alt og lukket alle huller, så de ikke kan komme ind nogen steder. Jeg er meget ked af situationen, siger Peiying Frederiksen, der er indehaver af restauranten, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Nye tal: Halvdelen af Aarhus’ hjemløse er under 30 år

Forløbet har taget længere tid, fordi Peiying Frederiksen i første omgang havde kontaktet en skadedyrsbekæmper, der ikke var autoriseret, og som ikke udførte arbejdet korrekt.

Nu har de fået fat i en ordentlig, og indehaveren håber, at de snart kan åbne igen, men først skal de lige godkendes af Fødevarestyrelsen, og det bliver ikke, før de har gået alting grundigt igennem, fortæller Peiying Frederiksen.

- Vi vil være sikre på, at det er helt i orden, før vi åbner igen. Det er en sikkerhed, som vi skal kunne give til kunderne, siger hun og forsikrer, at de hverken selv har set rotter i restauranten eller oplevet gæster, der er blevet syge.

LÆS OGSÅ: Gør et kup: Her holder Stereo Studio konkurssalg

LÆS OGSÅ: 'Fed Fredag' går efter udenlandske kunstnere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress