Af - 22/02-16 07:51

Aarhus-restaurant spås to Michelin-stjernerAarhus-restaurant spås to Michelin-stjerner

Gastronomi-ekspert forventer to Michelin-stjerner til Restaurant Frederikshøj i Aarhus.

storybild

Glæden var stor, da Restaurant Frederikshøj sidste år fik en stjerne i den nye nordiske Michelin-guide. På billedet ses restaurantdirektør Jeppe Lund og chefkok Wasim Hallal, efter at de netop har modtaget den gode nyhed. (Billede: Polfoto)

Der var glædestårer og champagne i stride strømme, da Aarhus-restauranterne Gastromé, Substans og Restaurant Frederikshøj med stjernekokken Wassim Hallal i spidsen hver fik en michelinstjerne i sidste års udgave af Michelinguiden.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

På onsdag skal det så på ny afgøres, hvilke nordiske restauranter, der skal indgå i det fornemme Michelin-selskab.

Og spørger man en af Danmarks største og mest erfarne feinschmeckere, er der gode chancer for, at Frederikshøj i år vil opnå sin anden stjerne.

LÆS OGSÅ: Kokke landet over håber på stjerneregn fra Michelin

- Det er i forvejen vanvittigt, at Wassim kun har fået én. Det vil selv vores venner på de to andre restauranter erkende. Frederikshøj er bare i en højere klasse, lyder det fra Bent Christensen, der har været redaktør på den Danske Spise Guide siden 1987.

- Hvis antallet af stjerner skal give nogen form for mening, så kan man jo ikke sidestille de tre aarhusianske restauranter, som Michelin gjorde sidste år. Det er simpelthen ikke rimeligt over for Wassim, tilføjer Bent Christensen, der har mere end 6.000 restaurantbesøg på samvittigheden.

LÆS OGSÅ: Michelin-stjerner drysser over Aarhus

Hos Frederikshøj er man dog ikke meget for at spå om sine egne chancer.

- Vi håber på det bedste. Men det er meget sjældent at nogen går fra en til to stjerner på ét år, siger Jeppe Lund, der er Wassim Hallals samarbejdspartner og direktør for restauranten.

Han afviser, at der blot er tale om jysk beskedenhed.

- Vi skal jo også sørge for at beskytte os selv. Og det er jo som bekendt bedre at blive meget glad, end meget skuffet, siger han.


LÆS OGSÅ: Her er Københavns tredje restaurant med to stjerner

LÆS OGSÅ: SE LISTEN: Så meget tjener de danske Michelin-restauranter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress