Sabeljagt, Narkokørsel, og 'pik' på tv: Her er Yahya Hassans vanvids-2016Sabeljagt, Narkokørsel, og 'pik' på tv: Her er Yahya Hassans vanvids-2016

Lørdagens angivelige sabeljagt midt i Aarhus var den foreløbige kulmination på et 2016, der er stukket helt af for den unge Aarhus-digter.

Bildstrecke im Grossformat »

Har du mere end svært ved at følge med i alle de vanvitttige hændelser, der omkranser Danmarks mest ombruste digter, så er du undskyldt.

Alene i år har han nemlig - ifølge ham selv - været udsat for hele tre mordforsøg, været involvoret i narkokørsel efter en længere biljagt med politiet gennem Aarhus' gader og i med politiet og deltaget i et meget omdiskuteret TV-interview.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Metroxpress giver her et kronologisk overblik:

24. januar: Lægger dødskørsel på Facebook

En video på Yahya Hassans Facebook-side viser en stor varevogn chikanere en bil, der tilsyneladende køres af digteren.

'I går aftes blev jeg igen jagtet i trafikken. Skulle politiet kunne beskytte mig i lignende situationer? Nej? Derfor skal man ikke blive overrasket hvis jeg slår idioter som disse i hovedet eller kører dem ned,' skriver digteren til videoen.

I går aftes blev jeg igen jagtet i trafikken. Skulle politiet kunne beskytte mig i lignende situationer? Nej? Derfor skal man ikke blive overrasket hvis jeg slår idioter som disse i hovedet eller kører dem ned.

Opslået af Yahya Hassan på 24. januar 2016

7. februar: 'Terrormistænkt i italiensk lufthavn'

'Et dusin pansersvin kan ikke lægge mig ned. Heldigt for jer at jeg ikke er terrorist, jeg har bare stået på ski.'

Sådan skriver digteren til en video, han har filmet i en italiensk lufthavn, mens han bliver tilbageholdt af lufthavnspolitiet.

Terrormistænkt i en italiensk lufthavn. Et dusin pansersvin kan ikke lægge mig ned. Heldigt for jer at jeg ikke er terrorist, jeg har bare stået på ski.

Opslået af Yahya Hassan på 7. februar 2016

LÆS OGSÅ: Ekspert: Derfor går det helt galt for Yahya Hassan

7. februar: Nu som rapper

Med sangen 'Kom og tag mig' springer Yahya Hassan ud som rapper. Noget han dog også gjorde som ung, og som han nu vil gøre igen - angiveligt med et helt album.

I sangen kommer han med flere stikpiller til både politiet og de mange muslimske danskere, som har lagt ham for had på grund af hans ofte meget islam-kritiske lyrik.

9. februar: Anholdt for narkokørsel

Efter en længere biljagt bliver Yahya Hassan anholdt for at køre bil i narkopåvirket tilstand. Og det blev startet på en ret begivenhedsrig dag for den unge digter.

9. februar: Ekskluderet fra sit parti

Samme dag som anholdelsen bliver Yahya Hassan ekskluderet af Nationalpartiet, oplyser partiet på Facebook. Det skete på et ekstraordinært møde i forlængelse af digterens anholdelse.

- Det er også det eneste de kan gøre, der sluttede en ikke særlig glorværdig politisk karriere, lød det i den forbindelse fra metroxpress' politiske kommentator Henrik Qvortrup.

Hør digterens egen udmeldning om sagen her:

Jeg melder mig ud af Nationalpartiet. Fra i aften skriver jeg kun digte og dødsannoncer

Opslået af Yahya Hassan på 9. februar 2016

LÆS OGSÅ: Falsk Ekstra Bladet-artikel: Yahya Hassan tæsket til døde

9. februar: "Pik" på tv

- I kan bare smede alle de rænker, I vil imod mig, til min pik, og den er omskåret, og den er flot.

Sådan lød det fra Yahya Hassan, da han fik lov til at tale ud om sin anholdelse på TV 2 News. Her fik den unge digter talt ud om lidt af hvert, og han endte med at forlade interviewet med følgende ord til nyhedsvært Allan Silberbrandt:

- Jeg synes, du er en fin fyr, og jeg kan faktisk godt lide dig. Undskyld tonen. Hej. Og hils Pia.

16. februar: Forsøgt stukket ned

Inde midt i Aarhus bliver digteren angiveligt forsøgt stukket ned. Han fortæller i videoen, hvordan tre mænd skulle have jagtet ham, men at han selv havde noget til at skræmme dem væk med.

Østjyllands Politi kunne bekræfte, at der havde været en episode, men de ville ikke nævne navne og kunne derfor ikke fortælle noget om, om Yahya Hassan var indblandet.

Har lige overlevet endnu et attentatforsøg.

Opslået af Yahya Hassan på 16. februar 2016

17. februar: Truer med køkkenknive

Yahya Hassan bliver ikke slået ud af et knivoverfald, og dagen efter er han igen på spil i en video, hvor han truer med 'helt nye køkkenknive'. Det er blot en af mange gange, hvor han optræder med våben og uddeler trusler.

Dagen efter attentatforsøget

Opslået af Yahya Hassan på 17. februar 2016

LÆS OGSÅ: Nu stikker det helt af for Yahya Hassan: Truer med nye køkkenknive

19. februar: Brandattentat mod familie og åben krig med Black Army

Yahya Hassans familie bliver pludselig en del af det hele, da der bliver sat ild til den opgang, hvor digterens mor og søster bor.

'Black Army har prøvet at brænde min familie levende. Jeg kommer og laver en omvendt Omar Abdel Hamid El Hussein på dem, hurtigst muligt,' skrev digteren i den forbindelse.

- De skal ikke tro, at jeg sidder på mine hænder og skriver digte lige nu. Men vi har politisk gang i det hele. Vi fucker med politiet og med banderne. Vi sætter dem på plads. Og skaber ro i Danmark. Det er ved at stikke af det hele, og de forstår ikke en brik, sagde Yahya Hassan efterfølgende til Ekstra Bladet.

Østjyllands Politi bekræfter branden over for Ekstra Bladet, og at de efterforsker den, men de nævner intet om mistænkte eller om, hvem der står bag. Anklagerne mod Black Army kommer fra Yahya Hassan.

Black Army har prøvet at brænde min familie levende. Jeg kommer og laver en omvendt Omar Abdel Hamid El Hussein på dem, hurtigst muligt.

Opslået af Yahya Hassan på 19. februar 2016

19. februar: Erklæret død i falsk artikel

”Breaking news: Yahya Hasan tæsket til døde i celle".

Sådan lyder overskriften på en artikel, der i midten af februar florerede på sociale medier.

Artiklen var forklædt i layout, der minder betydeligt om det, man finder på Ekstra Bladets hjemmeside, og artiklen havde også en rigtig skribent angivet som forfatter til den morbide nyhed. Den var dog falsk, og Ekstra Bladet valgte derfor at politianmelde den.

12. marts: Jagtet med sabler og kørt ned

I weekenden endte det grueligt galt for Yahya Hassan, der ifølge egen udmeldning måtte hoppe ud foran en bil for at slippe væk fra tre mænd, der jagtede ham "med store ISIS-sabler og køller," som han skriver i den Facebook-opdatering.

Siden nytårsaften er jeg blevet forsøgt myrdet tre gange. Et brandattentat og to knivattentater plus det løse. I går...

Opslået af Yahya Hassan på 13. marts 2016

Vi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Yahya Hassan, og Østjyllands Politi har ingen kommentarer til den seneste sag om digteren. Samme svar får vi fra Yahya Hassans advokat, Claus Bonnez.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan raser efter anholdelse: Jeg bliver forfulgt af politiet

LÆS OGSÅ: Q om Nationalpartiets eksklusion af Yahya: Det eneste rigtige at gøre

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan anholdt efter biljagt

LÆS OGSÅ: TV: Yahya Hassan lægger sin dødskørsel på Facebook

LÆS OGSÅ: Nu som rapper: Hør Yahya Hassans nye sang her

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress