Af - 10/05-16 13:52

'De skal smides ud af vores by': Enige politikere vil af med Hells Angels'De skal smides ud af vores by': Enige politikere vil af med Hells Angels

Både Socialdemokraterne og Venstre vil have tage alle midler i brug for at lukke ned for Hells Angels i Aarhus.

storybild

Venstre og Socialdemokraterne i Aarhus vil have Hells Angels ud af byen. (Billede: Scanpix/Mogens Flindt/Arkiv)

Det er bestemt ikke med lokalpolitikernes gode vilje, at Hells Angels har slået sig ned i Lystrup ved Aarhus.

Meldingen fra byrådets to største partier er kort og kontant: Hells Angels skal ud af Aarhus igen.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Venstres politiske ordfører i Aarhus, Gert Bjerregaard, garanterer, at hans parti vil gøre alt for, at det skal lykkes.

- I Venstre mener vi overordnet, at de skal smides ud af vores by. De udøver en negativ påvirkning på de steder, hvor de slår sig ned. Jeg vil opfordre Østjyllands Politi til at sætte ind mod rockerne og stresse dem alt det, de kan, siger han.

Gert Bjerregaard vil desuden rette henvendelse hos borgmester Jacob Bundsgaard for at høre, hvad der er givet af godkendelser til Hells Angels og deres adresse i Lystrup.

LÆS OGSÅ: Hells Angels rykker væk fra Esbjerg: Her flytter de ind

Hos borgmesterens parti, Socialdemokraterne, er holdningen til rockerklubben den samme. Politisk ordfører i Aarhus Peder Udengaard siger, at de vil undersøge lokalplaner og alle kommunale værktøjer for at finde en måde at stoppe dem på.

- Jeg vil gerne slå fast med to tykke streger, at de ikke er velkomne her i Aarhus, og vi skal som by gøre alt det, vi kan, for at bekæmpe grupper, der arbejder med organiseret kriminalitet, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: X Factor-deltager ligger for døden efter ulykke

Hells Angels holder til på en adresse i Lystrup, hvilket de har gjort i omkring et halvt år. Tirsdag bekræftede talsmand og mangeårigt medlem, Jørn Jønke Nielsen, at deres afdeling i Esbjerg lukkes ned hen over sommeren for at rykke med til Aarhus.

Den melding betyder ifølge Gert Bjerregaard, at der med det samme skal kigges på mulighederne for at få Hells Angels til at flytte væk fra Aarhus igen.

- Der er ingen tvivl om, at nu skal der handles hurtigt, så vi kommer på forkant med den her invasion af uheldige elementer, siger han.

LÆS OGSÅ: Letbanen vil koste 214 millioner om året – men kun tjene 96

Det er i bygningen på denne adresse, at Hells Angels snart flytter ind:

LÆS OGSÅ: Psykiater får tre måneders fængsel for sex med patient

LÆS OGSÅ: Kæmpestort frø skyder op midt på gågaden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress