Af - 05/09-15 10:44

Her er fem Festuge-ting du kan lave i dagHer er fem Festuge-ting du kan lave i dag

Der er musik, der er shopping, og der er kæmpe store dukker. Lørdagens program har det hele.

storybild

Lørdagen byder blandt andet på koncert med The Blue Van. (Billede: Polfoto/Olufson Jonas)

Dagens bedste grund til at besøge Festugen er ganske enkelt, at det er lørdag. Faktisk behøver vi nærmest ikke at give fem bud på spændende events, for stemningen i byen er i sig selv en god nok grund til indtage de aarhusianske gader.

Når det så er sagt, så skal man jo også ave noget at lave, hvis det ikke er nok at gå rundt og se byens midlertidige udstillinger eller bare nyde en øl ved åen eller i en af de mange telte. Så her er metroxpress fem Festuge-bud:

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

The Blue Van

Det danske rockband leverer som regel et brag af en fest, når de optræder live, og du kan meget passende starte byturen med at skråle med til deres koncert. Desuden har The Blue Van taget Velvet Volume med som support.

Lørdag aften klokken 21.00 på Train – 150 kroner

Se mere om koncerten her.

Stand Up

Ruben Søltoft og Nikolaj Stokholm er to af de mest fremadstormende unge komikere i Danmark, og hvis du ikke kender dem fra deres optrædender, så kan du måske kende dem fra tv-programmet 'Shit Happens'.

Lørdag får de først de 13-17-årige til at grine, når de optræder som en del af det her 'Smells like teens'-koncept, og lidt senere på aftenen kan alle aldersgrupper så få lov til at aktivere lattermusklerne.

Lørdag klokken 17.00 for de 13-17-årige og klokken 20.00 for alle. Begge gange er det i Rytmisk Sal i Musikhuset Aarhus, og billetterne koster henholdsvis 30 og 205 kroner.

Se mere om showet for de 13-17-årige her, mens du skal klikke her for "voksenudgaven".

LÆS OGSÅ: Fem gode råd til en fed festuge

Underland

På sidste dag med Underland på Amfiscenen er det Danmarks Grimmeste Festival, der står for løjerne. De har blandt andet You Work For Me Now, Mads Björn og Pede B & DjNoize på plakaten.

Lørdag fra klokken 14.00 til midnat på Amfiscenen - Gratis

Se mere om Underland her.

Finderskeepers Designmarked

Hvi du vil gøre et unikt fund af blandt andet tøj, smykker eller møbler, så bør du måske tage et smut forbi Godsbanen her i weekenden. Det er det nemlig upcoming designere og kunstnere, der sælger deres produkter til 'Finderskeepers Designmarked'.

Lørdag og søndag fra 11.00 til 17.00 på Godsbanen - 50 kroner for en dag og 70 kroner for begge.

Se mere her.

LÆS OGSÅ: TV: "Kaos" i Aarhus: Kæmpe-måger invaderer Festugen

Carrying

Navnet afslører ikke voldsom meget, men Aarhus Festuge skriver om 'Carrying', at det er 'det samlende tema for et optog af otte kæmpe store dukker akkompagneret af dans, musik og performance.'

Lørdag fra 11.00 til 12.30 og igen fra 14.00 til 15.30 rundt omkring i Aarhus C

Se mere om det her.

LÆS OGSÅ: TV: Kæmpe lysshow i Aarhus er 'fedt', 'fedt' og 'fedt'

LÆS OGSÅ: TV: Aarhusianere svinet til af skuespillere i bur: Her bliver det hævnet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress