Af - 24/09-15 13:02

Nu starter billetsalget til næste års NorthsideNu starter billetsalget til næste års Northside

Northside er klar til at sætte billetter til 2016-udgaven til salg, og det bliver til samme priser som dette års festival.

storybild

Northside kunne melde udsolgt i 2015, og nu er de så klar til at sætte billetter til næste års festival til salg. (Billede: Polfoto/Lange per)

Northside er klar til at åbne op for billetsalget til 2016-udgaven af den populære festival i Aarhus. Det sker tirsdag den 29. september, fortæller festivalen i en pressemeddelelse.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

I første omgang er det kun partoutbilletter, der bliver givet fri, så skal man kun forbi en enkelt dag, må man beholde pengene i lommen frem til 1. februar næste år.

Priserne bliver de samme som dette års festival, hvilket betyder 1.395 for en almindelig partout.

Det er sandsynligvis ikke nødvendigt at sidde klar foran skærmen for at sikre billet, men de sidste tre år har Northside kunne melde om udsolgt, så der skal heller ikke ventes for længe.

LÆS OGSÅ: LISTE: 6 grunde til, at NorthSide er federe end Roskilde

LÆS OGSÅ: Her åbner KFC snart en ny restaurant

Hos Northside er de overbeviste om, at de igen kan servere en fremragende festival i forlængelse af den i år, som de kalder den 'flotteste og mest velfungerende til dato'.

- Tidligere års problemer med køer og betalingssystemer var blevet fikset, og når det kommer til indretning og logistik var der ifølge en undersøgelse fra Epinion fremgang på alle parametre, hvilket vi er meget glade for og stolte over, siger talsmand for NorthSide, John Fogde, der regner med, at de kan følge op på succesen.

- Vi har dog fortsat tårnhøje ambitioner og vil blandt andet arbejde på at blive endnu bedre inden for økologi, bæredygtighed, affaldshåndtering, indretning og udsmykning, siger han.

NorthSide 2016 foregår i dagene den 17.-19. juni næste år, og billetter kan købes via festivalens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Aarhus har markedsført sig til ny turismerekord


LÆS OGSÅ: Spare-politikere rejste for 1.6 millioner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress